Projekter

Siden jeg lærte Morten at kende, har vi talt om, at det kunne være sjovt at udnytte hinandens ressourcer til et fælles projekt. En fælles retning. Men ikke på vilkår om den “fælles” retning har ville dukke op. De ideer vi har fået, har været mange – men er blevet blæst omkuld lynhurtigt efterhånden som…

Read more

Navne..

Kæresten og jeg fantaserer.. “Hvad nu hvis der skulle dukke et ekstra barn op”. Fantasien holder kun sådan en mandag aften, hvor lillemanden er hos sin far, bøllefrø og bøllespiren sover trygt hos deres mor – og min datter tripper i takt til musikken, der strømmer ud af højttalerne. “Altså – jeg har jo opkaldt…

Read more

… så længe du er her hos mig

Hans hvisker ord i mit øre i de allertidligste morgentimer – hans krop omslutter min og hans hænder holder fast i mine. “Jeg er taknemmelig for hver eneste dag, du vil have mig” siger han. Jeg lukker øjnene og mærker hjertes slag. En to. Tænk, at een ønsker mig så meget, at det at vågne…

Read more

Motionist

Det er nu engang sjovere at svømme baner med ham svømmende foran.. Og når vi mødes på banen – mærke en hånd, der lige skal ae min skulder – eller røre mit lår. På en eller anden måde kommer man hurtigere gennem banen for lige at svømme forbi ham een gang til.

Read more

Når dørklokken rent faktisk virker.

“Har ud hørt det” sagde han hen over hvidvinen og sushien. “Hørt hvad” tænkte jeg – og regnede med en sladderhistorie fra dagens Danmark. “Ja altså DØRKLOKKEN” forklarede han. Jeg smilede for mig selv – rejste mig, åbnede døren og ringede på klokken. “DING DONG” sagde klokken prægtigt – og nøjagtigt som den var beregnet til….

Read more

Det perfekte i det uperfekte.

Bøllefrø og Bøllespire – mine to stedbørn – har fødselsdag med få dages mellemrum. Idag fejrede vi det. Inden selve festen, var der tusinde ting, der skulle laves – og med bøllefrø, bøllespire og Jonathan i samme rum er det, at rydde op f.eks. noget, der er ganske umuligt, hvis man ikke skal binde ungerne…

Read more

Kærestegaven fra himlen

Jeg er ikke helt vant til de store gaver. Jeg er vant til at give dem – på kryds og tværs – men min eksmand havde en ganske fast juletration. Han havde kun een gave, han skulle købe – og det var KUN min. Alle andre sørgede jeg for. Traditionen bød ham så at komme…

Read more

.. Ikke nu, skat.

“..Jeg tror vi stopper samtalen her”, sagde han kærligt men bestemt. Det tog mig 30 sekundter at opdage, at det var en kærlighedserklæring. Men siden da har jeg været lettere måbende. For pludselig har jeg lært en hel masse om mig selv – og pludselig forstået, hvordan jeg har skabt problemer for mig selv. Realiteten var, at hans ord var…

Read more

Jeg ved ikke helt, hvordan han gør det …

Mit liv lige nu er en ondeste indviklede garnnøgle. Der er 17 forskellige tråde – og de alle viklet så grundigt ind i hinanden, at jeg indimellem bare har lyst til at sætte tænderne i garnet og flå nogen at trådene helt ud af spil. Det lader sig bare ikke gøre. For hiver jeg een…

Read more

Indimellem…

Indimellem er man mere, end man selv troede man kunne være. Indimellem er det eneste, der afholder een fra at gøre det, man drømmer om, ens egne tanker, der fortæller, at man alligevel nok ikke helt vil være god nok. I de tilfælde er det fantastisk at have ham siddende ved siden af. Ham, der…

Read more