Jeg har læst et sted, at desto tidligere man bidrager positivt til børns uddannelse og udvIkling, desto mere får man for det. Jeg har lige foretaget een af de største investeringen i min 8 årig. Mit bud er, at min investering kan gøre Danmark en ingeniør rigere. Han skulle jo have en gave uanset hvad….
Read more
“Kom nu Jonathan – få det nu OVERSTÅET” sagde jeg igen og igen. Knægten sukkede igen og igen. Arrigskaben stod i øjnene på knægten. Sådan en åndssvag mor, der sidder der og presser knægten til at lave sine lektier. “Skriv 5-10 liniers dagbog” lød opgaven. Og jeg vidste udemærket godt, at det ville føles som…
Read more
“Jeg kommer først” udbryder jeg pludselig og sætter i småløb mod lyskurven. “Na haj” – siger Jonathan og spæner efter. Og pludselig har han glemt alt om det snebjerg, han ellers egentligt havde sat sig for at se nærmere på, mens hans mor trippende forsøger at få varmen i tæerne. “Ka du dykke” spørger jeg,…
Read more
Skolen har gjort noget ved min søn. Inden han startede, var der ingen interesse i bogstaver. Faktisk var interessen så lille, at jeg var lidt skeptisk. Det eneste, han kunne stave til, da han startede skolen, var sit navn. Ingen “Til mor”, ingen “Far” eller lign. Og det kunne min datter da, da hun kom…
Read more
Jonathan og jeg trængte til en “mor og søn” dag og jeg havde endelig muligheden for at tage den. Så igår kom endelig dagen, hvor muligheden forelå. Og hvad gør en ressourcestærk mor med sin søn sådan en dag? Tja – jordens billigste – men også Jonathans absolutte farvoritting. Vi tog toget. Og jeg mener…
Read more
Vi var på Bakken i søndags, hvor jeg reddede mig en gang salmonellaforgiftning af dimensioner. Mandag lignede jeg noget, der bare burde tapes fast til et toilet – med kærlig forståelse for, at lade mig dø i fred. Tirsdag var sådan set ikke bedre. Idag er jeg i live igen. Jonathan har været ikke mindre…
Read more
Jonathans øjne strålede, da jeg foreslog en prøvetime til gymnastik. DET ville han SÅ gerne. Jonathan er ikke “fodbolddreng” – han er “se-jeg-kan-stå-på-hovedet” dreng – og “nøj-hvor-kan-jeg-hoppe-højt” dreng – så gymnastik er mere passende for ham. Vi ankom til prinsesseland. Ikke mindre end 13 piger var alle som en ført tylskørt, lyserøde ballerinagymnastiksko – og…
Read more
“Moar – tænk hvis der var sådan et lyn bagpå min cykel. Mor – ved du hvad – hvis der var en knap – og den så EKSPLODEREDE!” fortalte Jonathan mig ivrigt på vej på af den store bakke. “Og moar – tænk hvis cykler skal have benzin på – ville det ikke være fjollet,”…
Read moreEndelig er min familie samlet igen. De fragmenter af min familie, der nu hører sammen: Min datter, min søn og mig. Følelsen i maven over at have ungerne hjemme igen, er ikke helt til at forklare. Det gjorde godt – så uendelig godt. Og begge børn har det godt – ud over alle grænser godt….
Read more
Jonathan har aldrig være til “bamser”. Han har bamser, som alle andre børn – i OVERFLOD – men det har aldrig rigtig været vigtigt for ham. Men i december ændrede det sig. For da fik Jonathan “Tikka”. Den opmærksomme læser vil vide, at “Tikka” er navnet på vores nulevende kat.. og dermed er “Tikka” –…
Read more