"Moar .. vi VANDT" Det var noget af en humørbombe, der kom ind af døren i dag efter skole.. Det var så det smittede.. "Ja, alle klasserne var samlet nede i den store sal – og så fortalte de, hvem der var blevet nummer 4 og nummer 3 og nummer 2.. De har lige haft…
Read more127 dage – Forberedt til barnedåb
Vi har inviteret 43 mennesker til barnedåb. Det kommer man hurtigt op på, når dem, man ønsker at inviterer har mand og børn.. (eller kone og børn) Men indtil nu har vi ikke foretaget os det store for selve festen. Det skal der gøres noget ved nu. Jeg mangler at tale med præsten, der skal…
Read more125 dage – Mildere med årerne
I dag er det rart at se tilbage på alle de "kampe" der blev kæmpet i vores forhold. For hver gang, vi har diskuteret, hvem der skulle tage opvasken .. eller brokket os over, at der ikke var mere vaskepulver, kom vi det nærmere en løsning. Efter 10½ år kan jeg nu endelig sige, at…
Read more124 dage – Når jeg ser på min sovende søn..
Når jeg ser på min sovende søn, fyldes jeg af ro. For når jeg ser på min sovende søn, ved jeg, at fred ikke er noget man skaber. Det er noget man har dybt, dybt i sig. Når jeg ser på min sovende søn, ved jeg, at livet er lige nu .. men også at…
Read more123 dage – De første 4 måneder
Tænk, at der er gået fire måneder fra Jonathan blev født! I dag kan jeg slet ikke forestille mig et liv uden ham. Intet er mere naturligt, end at vores familie har 2 børn – en stor og dejlig pige og en lille grinebidder af en dreng. Tiden forsvinder bare uden rigtigt at efterlade sig…
Read more122 dage – Pigelege og drengelege
Min datter havde besøg af hjerteveninden forleden. Far havde lovet at bygge dem en racerbane.. som sagt så gjort. Det gik hurtigt op for far, at de to piger ikke rigtig magtede racerbanens krinkelkroge – så banen blev holdt simpel.. ikke for mange sving – og slet ikke loops (selvom begge piger tiggede for at…
Read more121 dage – At være savnet ..
Jeg har været så lang tid væk fra mit job nu, at jeg slet ikke kan forestille mig at komme tilbage lige nu. Alt er så forandret. Sidst jeg var der ude, var mit kontor inddraget (naturligvis – jeg skal jo være væk i 1½ år ialt) og alt var anderledes. Min barselsvikar havde mit…
Read more120 dage – En hel befolkning af gangbesværet
Selvom Charlotte igår konkluderede at jeg normalt har et lyst syn på tilværelsen, bliver dagens indlæg nu alligevel med en anelse bid i… for der er noget, der undre mig. Nørreport station. Klokken er 8:20. Alle er på vej – en massefolkevandring. Jeg skal møde min gamle arbejdsplads ved Det kongelige teater, og skal derfor…
Read more119 dage – Jeg er vanvittig ensforming
Jeg kan godt selv høre det,- men når det nu er det eneste, jeg har på hjernen. Jeg har sådan 10 standartsætninger, som jeg siger igen og igen i løbet af dagen.. Og nu har alle hørt dem så mange gange, at de efterhånden bare trækker på smilbåndet af mig, når maskineriet går igang igen…..
Read more118 dage – Det smil vil jeg gemme
Vi var til fysioterapi igår. Det var lige efter skole – og på det tidspunkt er det mest ældre mennesker, der går til fysioterapi.Min datter havde en veninde, som hun gerne vil have med ind, så jeg satte mig til rette i venteværelset – med Jonathan på skødet. "Arrhhhh" .. var hans første ord. Jeg…
Read more