Jeg faldt i søvn – og jeg kan næsten stadig huske hvad jeg drømte.. men så kom der en lyd fra ham kæresten – et hjertesuk i form af en let snorken. Rytmisk og konstant. Ikke nødvendigvis ret højt – men højt nok til, at drømmen forsvandt og nægtede at komme tilbage. Uret sagde, at jeg knap havde været væk 20 minutter.
Jeg forsøgte mig ved let aen. Det virkede efter hensigten, men jeg kunne også mærke, at jeg ikke både kunne falde hen igen – og stadig ae ham. Så jeg måtte give mig. Klokken var allerede 0:30 – og foran mig lå den første arbejdsdag efter efterårsferien. Jeg tog min dyne og lagde mig ind i stuen.
Men stuen var fuld af sine lyde. Natten var sort og ubarmhjertig. Ikke om jeg kunne falde i søvn.
Datteren min har fået det mest fantastiske afspændingsprogram. Via iPodden, får hun en beroligende stemme, der fortæller, at hun skal slappe af og gå tur og alt muligt. Jeg har prøvet den et par gange – og hver gang med det resultat, at jeg har fået mig en morfar midt på dagen.. For ikke på vilkår om jeg kan holde mig vågen til sådan en beroligende og rar stemme med stille forsigtige rytmner i baggrunden. Det måtte være løsningen.
Men ikke på vilkår om iPod’en var at finde nogen steder. Og det var ikke fordi, jeg ikke gjorde et ihærdigt forsøg. Hun
sov som en engel, så det med at tænde lyset og gå igang med en større ransagning af værelset var ikke en mulighed. iPod’en var bare væk.
Jeg lagde mig igen i stuen og tændte for fjernsynet. Nå ja – så måtte det vel kunne få mig til at sove. Men inden jeg havde fået set mig om, havde jeg set både et og to afsnit af en serie, jeg havde håbet ville få mig til at falde i søvn. Ikke om søvnen ville have mig. Desperationen blev mere og mere tydelig.
Og så var det at min søn vågnede fra sin engelsøvn. “Må jeg sove hos dig?” spurgte han mig. “Skal vi så ikke lægge os i den store seng” spurgte jeg – og forsøgte stille at liste mig tilbage til soveværelset. Kæresten lå lige der… Jeg lagde lillemanden inderst i vores alt for store seng – og så holdte jeg ellers om ham, mens jeg kunne mærke han faldt i en go dyb, varm søvn.
Lige der fandt jeg min sovepille. Med ham, der kysser så fantastisk på den ene side (inkl. let snorken) – og ham – min lille smukke fantastiske søn på den anden krøbet op til mig i et stort varmt kram. Pludselig kom alle de fantastiske drømme tilbage – også selvom om natten efterhånden var blevet til morgen.
Rigtig veludhvilet kan man ikke påstå, jeg var – men jeg havde sovet. Sovepillen var ankommet i form af en lille søvndurken søn, der trængte til at sove resten af natten med sin mor og en varm sovende kæreste på den anden side.