For 14 dage siden var det 7 år siden helt nøjagtigt, at jeg bloggede mit aller første indlæg. Det havde jeg ventet på at få lov at skrive i årevis. Det handlede nemlig om miraklet, at jeg – trods lægernes pessimisme – blev gravid.

Lige nu står resultatet af graviditen og spiller Lego Batman på Wii. Han er lige startet i skolen og holder nu sin aller første efterårsferie. Dengang havde jeg allerede slået pessimisterne til jorden een gang. For jeg havde en pige, der kun var 1 måned fra sin næste fødselsdag. 7 år blev hun – måneden efter.

“En lille pige” er kan man ikke længere tale om. Nu er der tale om en kvinde in spe, en stor pige. En teenager. En dame. Et helt individ, der i den grad har sine egne holdninger til, hvordan tingene skal ske. Dengang var hun meget min pige. Idag er hun sin egen – dog bestemt ikke mindre elsket af den grund.

Jeg har blogget halvdelen af hendes liv. Jeg har fortalt halvdelen af hendes livshistorie.. Og hele hans livshistorie – endda fra før han blev født.

7 år er længe. Bloggen har stået stille noget tid. Det kan indimellem være svært at finde inspirationen. Men mon ikke min 7 års fødselsdag burde være nok til lige at sparke mig igang igen?

/ Me myself and I

5 Replies

  1. Tillykke med det hele!
    Var Smartlog igang dengang? Eller hvor skrev du?
    Gad egentlig vide, hvornår jeg selv startede?
    Hvis det sådan er en vane for dig at have 7 år i mellem børnene, jamen så hører vi vel om, når næste nu snart er på vej; æller va’ 🙂

  2. 7 år!!! Respekt! DU er een af de hardcore, herinde så (-:
    Ja, tiden flyver afsted… & Livet er vidunderligt…
    Tillykke med “fødselsdagen” herinde… Vi ses på skærmen…

    Mange SOLSKINS hilsner fra Bornholm… Kent(-:

  3. Jeg startede på netdoktor. Da jeg startede var der vist ikke rigitg meget “blog” igang nogen steder. Det hed “offentlig dagbog”. Ikke desto mindre er det nøjagtigt det samme jeg skrev dengang. Efter rundt regnet 2-3 år endte jeg her – fordi smartlog blandt andet havde mulighed for at blogge lige så mange gange om dagen, man havde lyst. På NetDoktor kunne jeg kun skrive et indlæg om dagen.
    Og nope – der kommer ikke flere.. En af de ting, jeg har blogget om er, at jeg er blevet skilt fra børnenes far.
    Har du ikke selv et arkiv? Det var sådan jeg opdagede det. (Se mit arkiv i venstre side)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *