Av… Jeg vågnede til at mit ene øre er overbevist om, at det befinder sig 35 m under havets overflade. Trommehinden har jeg pludselig fundet ud af hvorfor hedder som den gør – for der sidder en lille mand på den anden side af mit øre og spiller indiansk regndans.

"Hva" siger jeg 800 gange. Al tale føles som gevaldig støj i mit høre. Det må være kombinationen med den indianske regndans, der gør det.

Jeg har gabt. Jeg har prøvet forsigtigt, at hælde lidt vand i mit øre. Nu gaber jeg igen – og det er ikke fordi selskabet keder mig. Jeg har prøvet at udligne trykke ved at holde for øre og næse – og puste luft indefra. Det medførte, at jeg øjeblikkeligt måtte sætte mig ned – for jeg fik forstyrret min indianske trommespiller – så han tilsyneladende ramte balancenerven i stedet for.

Vatpinden viste mig bare, at jeg under normale omstædigheder gør, hvad der er rigtigt. Nemlig renser kun øret så langt ind, som en vaskeklud kan komme. Det gjorde jeg nu ikke idag. Men lige lidt hjalp det.

Tænk, at man ligefrem kan ØNSKER sig, at der kommer nogen, og smadre en ketcher i øret på een. Helt ærligt – hvis det ville udligne trykket i mit øre, ville jeg ømme mig, rejse mig op og falde min redningsmand om halsen i et hjerteligt taknemmeligt kram.

Det kom mens jeg sov. Man kan da håbe op, det forsvinder igen når jeg sover.

/ ..sagde hunden

2 Replies

  1. Dt får jeg også nogen gange, men det går væk hvis jeg lægger mig på den side trykket er forkert i… eller hvis jeg putter så meget vand i øret at det laver en prop der så kan løbe ud hvis jeg lægger mig på før omtalte side. Kan du overhoved høre hvad jeg siger nu???

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *