Vi var i svømmehallen idag – til stor jubel for begge unger – og deres forældre. Jonathan fik sprunget, hoppet og svømmet. Annike fik lavet serier, rutsjet på rutsjebane og hoppet på vippe. Godt glad var vi da klokken nærmede os de 17.
Og så er det at Jonathan pludselig godt kan tale – og helt rent enddag. Da vi hev ham op af vandet – med mørkeblå rander om læberne – skreg ungen så hele svømmehallen kunne forstå det
"UD OG BADE – MOAR – UD OG BADE"
Hele brusebadet og påklædningen bestod kun af de ord. Mere eller mindre hysterisk - mere eller mindre bede, tiggende og ligefrem lokkende. Ord kan have mange facetter, når man bare vender tonefaldet.
Det var også det sidste han sagde, da han lagde hovedet på pude – og lige før øjnene gled i.. "Moar … ud og bade"
Jeg tillader mig at tro, at Jonathan har nydt badeturen.
he he.. så behøver I jo ikke at være nervøse. Han kommunikerer jo fint hvis der er noget der er ham magtpålæggende at gøre jer opmærksomme på *G* Men det ER nu også fedt at bade.
Knuser fra Henriette