Jeg kan ikke rigtig definerer det. Jeg kan ikke rigtig hage mig fast i, hvad det er. Måske er det bekymringerne om fremtiden for kærestens firma – måske er det en mathedsfornemmelse efter adskillige år midt i krydsilden – eller måske er det afklimatiseringen til mit nye arbejde. Faktum er: jeg fiser rundt og har det skidt med mig selv.

Jeg kan mærke, at den selvtillid og selvforståelse, jeg har bygget op gennem de sidste mange år, langsomt siver ud af mig – som luften i et punkteret dæk. Jeg kan mærke, hvordan den ene dårlige vane overtager den anden. Og det irriterer mig – mest fordi jeg ikke føler, jeg har magten og evnen til at stoppe det.

Det er utaknemmeligt – for det er bestemt et lyst og dejligt forår. Det er nu, jeg kan se frem til så mange ting. De fleste ting i vores liv, har formet sig som vi havde behov for – og nu nyder vi mange af frugterne. Derfor føles det også utrolig utaknemmeligt at sidde her og falde sammen.. Livet ser nu ud, som jeg altid drømte det ville se ud – og så sidder jeg her med morgenhår og har svært ved at finde mit lykke-smil.

Hvis jeg så bare følte, jeg kendte årsagen …

/ ..sagde hunden

2 Replies

  1. Synes, at jeg kender de ord, – næsten lidt for godt. Kender dem fra mig selv og mine egne tanker. For mig hjælper det at skrive mig ud af det, tage fat i et hjørne og se, hvor resten fører mig hen.
    Prøv en gang hurtigskrivning… Sæt tid af, fx 15 min., og skriv så bare derudaf, – skriv hele tiden, skriv “bla bla bla” når hjernen er tom eller skriv, at hjernen er tom… Når tiden er gået ser du på det du har skrevet. Tager et ord, en sætning eller et emne, som du synes rammer noget af det der “gør ondt/generer” og prøver så igen… Det kan tage noget tid med div. afbrydelser af børn og alt det andet i dit liv. Men kan måske være et godt redskab til at få fat i dig selv igen. Inderst inde ved vi ofte, hvad der er galt, – hvor det “brænder”.
    …Måske er det bare et anfald af søndags-tomhed, der har ramt dig… Det håber jeg 😉
    Knus og tanker!

  2. Det er svært at kommentere på et indlæg som det, men jeg havde alligevel lyst til at skrive noget.
    Årsager er overvuderede. Hver gang jeg finder en, spørger min hjerne efter to nye. 🙂
    Med fare for at simplificere… Forår, efterår, bølgetop, bølgedal, indånding, udånding. Sådan er det bare ind i mellem.
    Men naturligvis har du magten til at stoppe det eller ændre hvad du vil, hvis du ønsker. Mange mennesker ejer slet ikke den evne du tydeligvis har, til at se kritisk på sig selv på den måde du lige har gjort i dit indlæg. Selvbevidsthed er den bedste ven du kan ønske dig. Cheer up. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *