Debatten har kørt længe – og er slet ikke ny. Men jeg får myrekryb og små ufrivillige tics ved øjnene, hver gang jeg høre en venstremand udtale sig.

“ANSVARLIGHED” buldrer de derudaf. “Det kan ikke være rigtigt, at mennesker, der ikke tager vare på sig selv, skal tage plads på vores sygehuse”. Og straks tordner de derudaf med eksempler på “den stakkels håndværker”, der står bagerst i køen trods sin diskuspolaps, fordi overvægtige Birthe skal have lavet sin 6. fedmeoperation.

Først og fremmest: Hvorfor står den stakkels håndværker dog i kø på fedmeoperationsafdelingen, hvis han har en diskuspolaps? Måske han skulle finde en anden og mere relevant afdeling, for at få afhjulpet problemet.

Men det er slet ikke den, der gør ondt.. for vores nuværende regering – og i særdeleshed deres støtteparti, bruger al deres vågne tid på at lave skel. Det er hele tiden “os” og “dem”.

“Os”, der ikke er kriminelle og “dem” der er det. At nogen af “os” også engang var kriminelle, men blot er blevet klogere og ældre og har lært af fejlene undervejs, hører ligesom ikke historien til. At der engang var noget med, at folk fik en chance. Fik hjælp til at komme videre, duer ikke længere For “dem” – de kriminelle.. DE skal BARE bures inde og nøglen skal smides væk.

Det er også “os – der er rigtige danskere – med rigtig hudfarve og det hele” og “dem, der ikke er det”. Vi ved jo alle, at “dem, der ikke er det” reelt kun er ude på at snyde og bedrage.

At hårdt prøvede mennesker reelt har siddet umenneskeligt fast på asylcentre og er blevet mere og mere psykisk syge.. det er ligesom lige meget for.. det er jo “dem”.. Det er ikke “os”. “Dem” kan vi se bort fra. De er ikke en del af “os”.

Nu har vi så også fået defineret et “os” og “dem” i sundhedens tegn. “Os” er så de sunde. Os, der spiser det rigtige, ikke ryger, dyrker tilpas meget motion og som passer godt på os selv.

Og “dem”.. de nyeste, vi ikke kan lide er så “dem ,der ikke passer godt på sig selv.” Det er alkoholikeren. Det er hende, den overvægtige – og ham, der får rygerlunger, fordi han ryger. Det må være rimeligt, at de selv betaler alle udgifter til deres respektive sygdomme.

For “Os – VI” vil ikke betale for “dem”. Det kan da ikke være rimeligt, at “når jeg har passet godt på min krop hele mit liv, at jeg så skal betale for hende, der grovæder eller ham, der drikker”.

Der er ingen forståelse for, at hende, der er nu har et bmi på 45, reelt har været incestoffer hele sin barndom – og at hun iøvrigt har klaret sig fantastisk alene ved, at hun fik rejst sig – og nu bestrider et arbejde. Evner at klare sig selv efter bedste beskub – men dog trøstespiser – eller måske ligefrem har en spiseforstyrrelse. Næ nej – hun må dø af sin overvægt.

Og den mest sikre metode at få en alkoholiker fastholdt i sit misbrug, netop er ved at udstøde ham fra samfundet og ikke tilbyde ham nogen form for hjælp. “Det må han selv betale”.

Situationen minder mig efterhånden om noget, jeg engang læste om situationen under 2. verdenskrig. Om politimanden (jeg KAN ikke huske hvad vedkommende var – men bare for eksemplet siger vi politimand)

“Først kom de efter Jøderne – Jeg gjorde ikke noget. Så kom de efter de homoseksuelle, Jeg gjorde ikke noget. Til sidst – da de kom efter mig, var der ingen tilbage, der kunne gøre noget”.

Hvornår er “Os” gruppen blevet så lille, at folk kan se, hvordan ALLE marginaliseres? Og at det i virkeligheden handler om, at der sidder mennesker i Danmark og tjener store penge – men som ikke mener, at andre mennesker har samme rettigheder, som de selv? Ikke har samme værdi, som dem? At de reelt ikke gider betale for at hjælpe andre?

Hvornår går det op for “den almindelige dansker” at alle mennesker har krav på respekt. At alle mennesker har krav på hjælp ved sygdom. At alle mennesker har krav på ekstra chancer og en drøm om en fremtid? Og netop mennesker, der har det svært, har brug for støtte og hjælp, frem for fordømmelse, nedgørelse, mistænkeliggørelse og udstødelse?

Helt ærligt: Har de fleste af “os” ikke på et eller andet tidspunkt siddet og bedt om hjælp – fra en læge, fra en socialrådgiver, fra en eller anden i det offentlige system. Har de fleste af “os” ikke hørt historierne eller selv været en del af dem, når systemet fejler, fordi den, der sidder overfor os ikke hjælper os, men mistænker os, underkender os, overser os. Og helt ærligt: Er vi ikke i virkeligheden klar over, at det netop er det modsatte af hjælp?

Hvornår går det op for den lille gruppe “os” der er tilbage, når alle krav ligger på bordet, at mennesker tabes på gulvet. At hver gang et menneske bukker under, taber landet en ressource, en mulighed – og på sigt hele sin fremtid?

Hvornår går det op for den tynde, velhavende, ikke-rygende, ikke-alkoholdrikkende, fuldblodsdansker, der aldrig har stjålet en kuglepen, at han står helt alene tilbage?

Jeg glæder mig til den dag, at “os” er de tolerente, forstående, medmenneskelige og kærlige – mens “dem” er alle de, der ikke under andre noget.. For den dag, er den dag, vi har en ny regering. Og selv  der vil “dem” blive behandlet med langt mere respekt end udsatte bliver behandlet med idag. For “vi” har nemlig forståelse for forskelligheder – og for det enkelte menneskes værdi.

ANSVARLIGHED – kære venstrefolk: Ansvarlighed er at hjælpe mennesker, der har brug for det! Alt andet er uanstændigt.

/ Politik

6 Replies

  1. Jeg er ikke god til at skrive… eller.. jeg er for doven til at skrive.. men jeg er god til at læse blogger og jeg er glad for at jeg ind i mellem læser din.. for du er god til at skrive… i dag skrev du lige det jeg ikke kan finde ord til! Det skræmmer mig utrolig meget at det går den vej.. at det kan gå den vej.
    HØRT!

  2. Jamen – tak for roserne.
    Det er helt underligt, at I er enige. Jeg har forventet mig en venstremand, der ville tordne derudad om “personlig ansvarlig” og lign..
    Sætningen LYDER simpel: “Hver mand har et personligt ansvar” Og som sådan er det også korrekt. Men man glemmer bare, at tilføje sætningen “.. ud for de forudsætninger, han har” Så længe den sætning ikke er med, er det personlige ansvar alene en afskrivelse af det fælles ansvar.

  3. Hvis respekten og forståelsen for anderledes eskistenser blot var tilnærmelsesvis så stor som liberalisternes forståelse for profit og egoisme, så var meget givetvis reddet.
    I øvrigt…….Jeg tænker blot et par tanker sådan lige fra hoften, ang. det du skriver om ressourcer.
    Jeg kan i skrivende stund nævne 4 førtidspensionister, jeg kender personligt, som alle har et intelligensniveau, der svarer til, at de tilhører landets 15 % mest begavede mennesker…… men de er førtidspensionister… ! 2 er så begavede, de hører til i MENSA regi (der er vel 3 % af DKs befolkning, der hører hjemme dér), 1 løser 8. grads ligninger i hovedet … for sjov.. , en anden er musiker af høj karat, en tredie terapeutisk uddannet….
    Kunne alle disse menneskelige ressourcer da ikke udnyttes langt bedre end til at give dem permanent ophold på overførselsindkomst (jeg er selv een af dem) … ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *