Jeg kan godt mærke det – og det irriterer mig, for jeg vil jo det modsatte.
Jeg er sindsyg stresset for tiden – og så er mit job af en sådan beskaffenhed, at jeg får skæld-ud adskillige gange om dagen – af mennesker, der ikke kan forstå, at der er sygdom og at det lige skal gå ud over den.
Jeg kan da godt mærke en uro og en indre forstyrrelsen – men nu kan jeg også se den. Af en eller anden årsag skal jeg nu til at have en chokoladebar i tide - og særligt i utide. Jeg kan mærke, vhordan jeg higer efter sukker og slik. Der går ganske enkelt ikke en dag uden i øjeblikket. Det skal dertil sige, at herhjemme har vi for mange år siden afskaffet chokoladen. Spiser vi slik, er det primært bolsjer, vingummi og lakrids. Det feder mindre.. Men det fodre ikke min indre drage.
Jeg har prøvet de seneste par år, at vænne mig til, at jeg spiser sammen med nogen. At det at spise ikke er en skamfuld ting selv om jeg er overvægtig.
Men jeg kan mærke nu at den skrider.. for jeg vil ikke fortælle nogen, at jeg spiser min chokoladebar.. jeg vil jo reelt gemme det – for jeg er mildest talt ikke stolt af det. Een ting er, at jeg ikke taber mig – at jeg ikke kunne få min vægt til at gå den rigtige retning – men fortsætter dette 14 dage mere så tager jeg på!
Mens jeg spiser chokoladebaren, er der et midlertidigt og kortvarigt øjeblik af ro indeni mig – men jeg når kun lige at sluge den sidste bid, før jeg kan mærke, at der skal mere til. Og det er selvom jeg også sagtens kan mærke, at jeg ikke er sulten. Det er fuldkommen som nikotinhunger – bare med slik og søde sager i stedet.
Jeg ved, at for hvergang jeg giver min sukkerdrage i min mave et stykke, bliver den mere arrig og vil have mere. Jeg ved, at det er en rigtig dårlig måde at håndterer al den stress på – men jeg kan ikke overskue, hvad jeg skal gøre lige nu. Grunden til, at jeg har stress er jo at jeg ikke føler jeg har tiden til at gøre noget som helst! Hvordan skal jeg så finde tiden til at modarbejde det eneste, der giver mig lidt ro ind i mellem??? Sære tanker.
Det er reelt det samme med træningen. Jeg VIL gerne. Jeg NYDER at træne, men alligevel er der noget, der holder mig derfra.
Det er underligt at eens indre alarmsystem faktisk gør det MODSATTE af, hvad kroppen har behov for, når der trykkes på alarmknappen.. Eller er det fordi alarmknappen midlertidigt har sat sig fast??
Een ting er sikkert: Det skal stoppes..
Ihh Pernille jeg kender det alt for godt. Har du prøvet at spise nødder istedet. Jeg ved godt at det ikke lige er det du tænder på, men dit blodsukker er ude af balance. Det ER faktisk højt nok, din krop skriger bare på sukker alligevel, der kan nødder med deres animalske fedt måske hjælpe.
Måske du skulle prøve metformin, det hjælper til at få dræbt det lille sukker uhyre som sidder inde i dig og skriger på sukker HELE tiden. Det hjælper også med at give dig den naturlige mæthedsfornemmelse.
Vingummi er ikke svaret i stedet for chokolade, det får bare blodsukkeret endnu mere ud på et sidespor.
Knus Carina
Jeg fik engang at vide at hvis jeg fik den overvældende lyst til chokolade som du her beskriver (noget så rammende, endda så slemt at man får lyst til chokolade når man læser), skulle jeg børste mine tænder – nøj hvor havde jeg rene tænder!!!! Men altså det hjælper at have et godt alternativ ved hånden – skrællede gulerødder i køleskabet, frugt i både eller noget i den dur – – – men der er jo altså noget om at kroppen godt ved hvad den har brug for og nogen gange er det altså chokolade, hvilket man måske kunne oversætte til kræs eller forkælelse eller lækkerier… måske kan kroppens længsel efter lækkerier og forkælelse mættes på anden vis??? Måske trænger du mere til at sætte dig ned med en super god kop kaffe, et blad og noget ro???
Knus
Første skridt i den anden retning er at indrømme sin last sådan som du lige har gjort, Pernille. Det kræver mod, og du er sej!
Nå ja sku da 😛
Ellers må du sige til ! 🙂
Hej Pernille.
Uf! Kender den! At du hurtigt får brug for endnu mere sukker skyldes, at når du spiser slik/chokolade, ender dit blodsukker med at blive endnu lavere and det var, før du spiste det. Så du bliver bare mere og mere sulten. Som du selv oplever – og det er faktisk en helt naturlig reaktion, som har en fysiologisk forklaring.
Det svære er, hvad man så gør. Måske arbejde hårdt på at have noget andet med i tasken. Bananer måske, eller gulerødder. Guderne skal vide, at det ikke kan erstatte chokolade, men det tager sulten.
Engang, da jeg overvejede fitness træning, fik jeg det råd af en veninde, at jeg ikke havde brug for at spænde op men at stresse af, og at jeg burde overvejer yoga istedet. Jeg prøvede det, og hun havde fuldstændig ret.
Jeg er godt klar over, at du ikke taber dig af yoga, men lige nu ser det mest af alt ud til, at du bare skal overleve… 🙂
KH
Karin
Årh, hvor kan jeg bare se mig selv 200 % i det du skriver.
Især mht. træningen! Jeg havde min bror med og så gik det helt fint, men så snart jeg skulle afsted alene.. sååeh
Hvor bor du? Måske ku’ vi være lidt moralsk back-up og følges? Jeg skal til at finde nyt træningscenter nu, nemli.
Værløse 🙂 Jeg har faktisk idag fundet en kollega, der træner samme sted.. sååå måske.. med lidt opbakning
Hej pernille. Uha jeg kan også genkende det du skriver. Jeg ved ikke om lidt yderligere motivation til træningen kan være at kigge på dit timeregnskab? Vil du virkelig give over 100 kr. per time her i april? 🙂 Jeg synes selv det er svært at spise foran andre – især hvis de ikke også skal have noget. knus fra julie