Jonathan var lykkelig, da jeg hentede ham idag. Mette kunne fortælle, at han havde haft den absolut bedste dag i sin vuggestue karrierer. Han har grinet og smilet sig gennem de 6 timer, han har været der.
Og det var da ingen undtagelse, da jeg kom. Han smilede og grinede og viste mig alle tingene . "Hva det?" siger Jonathan til ALT – og lige iøjeblikket er det næsten det eneste aktive ord, Jonathan har, ud over "hej hej"
"Nu skal vi sige farvel til Mette" forklarede jeg Jonathan, da han havde taget støvler på – og vi sammen kæmpede med jakken. "Hej hej ægga" sagde Jonathan – højt og tydeligt.
Desværre var "Ægga" ikke lige i rummet, da han sagde det – så jeg håbede på en gentagelse af succesen, da vi kom tilbage på stuen for at sige farvel – men næ nej. Man skal ikke slide sådan nogle succeshistorier op.. Så indtil videre er jeg den eneste, der har hørt, at Jonathan er blevet så familiær i sin vuggestue, at en medhjælper har fået sig et navn: Ægga