Vores vask er stoppet. Det er ulækkert og klamt og ikke spor morsomt. Vasken skal tømmes via vandlåsen ved at åbne et dæksel – og lade alt det UBESKRIVELIG klamme vand, løbe ned i en spand. Spanden skal så efterfølgende tommes i toilettet.

Dette er naturligvis en midlertidig foranstaltning.. Midlertidig indtil mandag morgen, når viceværten åbner sit kontor og kan ringe til en VVS mand.

Men altså..Vasken skal altså tømmes manuelt.

Jeg kalder på husbonden, da jeg efterhånden selv har gjort det een million gange – og denne gang mener jeg godt, jeg kan overlade hvervet til ham.

Min kvikke mand går nu ud og sætter spanden under vandlåsen og vrider dækslet åbent. "Øvvv" udbryder han. "Dækslet faldt ned i spanden". Den har jeg også prøvet flere gangen. Det er rigtig ubehageligt – fordi man så må forcerer kaffevand og madvand, for at tage dækslet op igen.

Da vandet er færdig med at løbe, tager min kære mand spanden og går ud til toilettet og begynder at hælde. "Den er her ikke" råber han ind i stuen – OG TRÆKKER UD I TOILETTET!!!!!!!!!!!!!

Først der får jeg stablet mig på benene.. "HVA!" siger jeg.. Og min søde mand går nu ud i køkkenet for at finde dækslet derude. Som om dækslet skulle være fløjet fra spanden til køkkenbordet på ægte Harry Potter stil. Jeg er fuldkommen i chok.. "Jamen, jeg hælde forsigtigt vandet ud i toilettet – for at stoppe dækslet, når det kom, men det var der ikke!" siger manden, der 1) synes det er smart at tømme spanden FØR han finder dækslet 2) Tømme den i toilettet 3) Trække ud i toilettet inden man i det mindste tjekker om dækslet skulle være forvildet sig derned.

Hans ansigtudtryk at dømme, må jeg nu konkluderer, at de væmmelige kaffevand på mikrosekundter må have ætset plastikdækslet op. Heldigt det ikke også ætsede spanden – når det væmmelige ætsende kaffevand nu var igang.

Gæt hvem der nu skal tomme spanden – og tjekke den hver andet øjeblik resten af weekenden..

/ Hjemme hos os

4 Replies

  1. Fnis, i sidste weekend skete det samme her. Eller det vil sige at vi kunne overhovedet ikke bruge vasken , da vandet rendte ud i skabet. GYS!!! Vores nye køkkenskab. Så al service måtte vaskes op i hånden…Hvorfor sker sådan noget altid i weekenden???
    Knus fra Tine

  2. Tja – jeg vil jo så i mit stille sind undre mig over følgende:
    1 – hvorfor bor kvinder sammen med mænd?
    2 – hvorfor har du planer om, at gifte dig med den mand?
    3 – hvorfor bliver selvsamme mand pludselig omtalt som “mand” i stedet for “kæreste”?
    4 – hvorfor hælder I i det hele taget væske ud i en vask, der er stoppet, har I ikke nogen vask på badeværelset?
    5 – mon du overhovedet er interesseret i mine undringer?
    Godt det ikke er min vask 😉
    Knus Dorthe

  3. Ja, det er typisk. De lurer lynhurtigt, at hvis de bare er så sølle som muligt og gør tingene så absolut ringe, som de kan gøres, så vil vi hellere gøre det selv, og så kan de – fortsat – sidde på deres flade og tro det er nok at se godt ud. Suk – hvem lærer dem det????? 😉

  4. HAHAHA – han er godt nok ikke dum din mand… 😀
    Han spiller bare kortene rigtigt, og du ryger lige i (kaffevandet og madvandet) med begge ben først og på hovedet…
    Han gør det SÅ dårligt med vilje, da han på den måde er sikker på ikke at komme til at gøre det igen. Det er sådan en fantastisk egenskab som vi mænd har…
    ;o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *