“Mormor.. mormor” kom Jonathan stormende ind fra legepladsen “Har du ikke en blomst, jeg kan give væk?”
Mormor blev lidt underlig. Nej – hun havde ikke lige en blomst.. men hvad skulle Jonathan da også bruge den til.
“Det er til pigerne” forklarede Jonathan. Mormor forstod stadig ikke helt.
Det viste sig, at der var nogle store piger i gården, hvor Jonathan legede. De store piger gad ikke Jonathan – selvom Jonathan skrækkelig gerne ville snakke med dem. Og så havde han fået den fantastiske ide, at de da bare skulle have nogle blomster – så ville de da blive glade. Og ganske rigtigt. Jonthan fandt selv en blomst.. Den knækkede lidt – så den fik lidt klisterbånd på. Og da pigerne fik denne, fik Jonathan sig nogle nye veninder, som nu hilser på ham, når han møder dem.
Men hvor HAR han det fra?
Jeg vidste det godt. For ham, der kysser så fantastisk er fantastisk på mange måder. Een af dem er, at han ofte husker at tage en blomst med hjem. Og hver gang med samme effekt – en kæreste – Jonathans mor – der falder sin kæreste kærligt om halsen og hvis øjne med al ønskelig tydelighed viser, at blomster: Det er vejen til en piges hjerte.
I må sige, nøjagtigt hvad I vil: Hold op hvor jeg synes min meget-snart-6-årige søn er dejlig.