Hvordan fortælle man sit barn om pædofili – uden at bryde deres grænser – og give dem uhyggelige drømme mv.? Hvordan giver man på den ene side sit barn værktøjer til at undgå sådanne situationer – men uden at fortælle formeget om hvad pædofili og anden form for børnemishandling er?
Herhjemme har vi flere forskellige indgangsvinkler
Den første indgangsvinkel, startede vi allerede med at indføre, da vores datter var 3 år:
- Den gode hemmeligehed og den dårlige hemmelighed.
Den gode er den hemmelighed, man fniser af og synes er dejlig. F.eks. at have gaver til hinanden – eller have en hemmelig klub med en veninde. Den slags hemmeligheder er dejlige.. Man kan næsten ikke få nok af dem – og man må naturligvis ikke sladre til nogen..
Den dårlige hemmelighed, er den, der giver een ondt i maven. Der gør een trist. Den dårlige hemmelighed er FORBUDT at holde for sig selv. Den SKAL man fortælle en voksen om.. Hvis ikke mor og far – så en anden voksen.
Vi har set flere gange at princippet virker – da der har været "hemmeligheder" som veninderne er kommer med til vores datter - og som vores datter har vurderet som dårlige hemmeligheder – og derfor er gået videre med dem. Og det har vitterligt været noget, man skulle tage fat om, fordi der var børn, der gik rundt og var meget kede af det. Dog heldigvis ikke noget, der bare NÆRMER sig børnemishandling eller pædofili – kun almindeligeheder, som børn nu kan være ulykkelige over.
Så vores datter har forstået grundbegrebet. Man kan jo så kun krydse fingre for, at hun også forstår det, hvis der skulle ske noget grænseoverskridende overfor hende.
Derudover har vi også fra hun var helt lille arbejdet på, at andre skal respekterer hendes og hendes krop. Hvis hun ikke vil have et knus – så skal man give slip. Hvis hun siger "nej" (i forhold til hendes krop – f.eks. hvis man vil kilde hende .. eller rode hende i håret eller noget andet) skal det respekteres. Vi har naturligvis også lært hende at det også gælder den anden vej. (Hvis vi eller hendes veninder siger nej, skal HUN respekterer det) Derved håber vi, at vi har givet hende en forståelse for, at hun har RET til at bestemme over sin krop – og hvis nogen skulle overskride denne ret – håber vi, hun ved indeni, at der er noget galt og dermed har nemmere ved at sige noget til os – eller andre.
Vi har herudover naturligvis talt med hende om, at man ikke må gå med fremmede – at vi – hendes forældre – altid skal vide hvor hun er. Det er de forbehold, vi har gjort os meget bevist.
En rigtig fin indgangsvinkel den med den gode og den dårlige hemmelighed, – den vil jeg forsøge at huske, både hjemme og når jeg til sin tid skal arbejde med andres børn.
Tak for den 🙂
Som altid er det nogle meget gode betragtninger du kommer med. Den med de to slags hemmeligheder den tror jeg jeg vil tage til mig og bruge selv. I forvejen lærer vi vores børn at kroppen er deres egen.
Knus Carina
Hvad skal jeg sige, andet end at vi havde gjort det samme som jer.
Alligevel gik det jo galt (som man kan læse i min blog), da en af vores “venner” forgreb sig på min datter. En hun stolede på, en som vi stolede på. Det var med andre ord, ikke “den fremmede”.