"Du går da og lægger dig lidt ud" – siger kæresten forholdsvis tit. Jeg kender jo godt problematikken. Jeg vrisser tilbage af ham. Sandheden er at vægten har stået stille siden …. næsten siden jeg fik Jonathan.
Inden jeg blev gravid (og netop fordi jeg gerne ville være gravid) tabte jeg mig 16 kg. Det synede af endnu mere, fordi jeg dyrkede motion, så man skulle tro jeg havde en vis herre i hælene. Jeg har PCO hvilket medfører, at jeg ikke har så nemt ved at blive gravid. Min PCO er meget vægtbaseret – så når jeg er normalvægtig, kan jeg blive gravid (men har stadig sværer ved det end gennemsnittet)
Jeg ka godt huske, hvordan jeg så ud.
Jeg kan også godt se forskellen fra da til nu. Enegien – livsmodet – nydelsen ved at kunne alt.
Og det irriterer mig – MEGET. Men af en eller anden grund, kan jeg ikke finde "ind igen" til det jeg gjorde sidst – inden jeg blev gravid.
Men måske har jeg fundet en genvej. Jeg har lige købt bukser - og ikke et mærke – men nu ialt tre mærker – mener jeg er en størrelse mindre, end jeg troede jeg var.
Så enten laver der bukserne størrer – eller også har jeg tabt mig lidt.
Jeg satser på det sidste.
Det er vel heller ikke helt den samme motivationsfaktor, som da du så brændede ønskede at blive gravid… 🙂 Og vel derfor, det er lidt svært at komme igang igen, – og så har du, så vidt jeg har forstået på din blog, Jonathan hjemme, – så kræver det vel også en anden planlægning.
Hej Pernille. Jeg har også PCO. Jeg er får metformin tabletter indtil jeg har tabt mig 10% og indtil mine motionsvaner er stabile (almost there) Det har virkelig hjulpet mig meget og man siger faktisk at det hjælper “tynde” PCOer bedre end tykke -dvs at det stabiliserer blodsukkeret bedre hos de tynde. Nu ved jeg ikke om din gyn ved så meget om PCO, men dem der ved noget om det mener det er bedst at tage metformin i en periode indtil blodsukkeret er stabilt.
Knus Carina