Det er underligt, som den menneskelige udstråling "gør noget". Jeg har før fortalt om Jonathan og rytmik. Hans forståelse for begrebet er MEGET lille.. han vil hellere se på klaver, trommer og stikkontakter end at vade rundt med de andre børn og danse. Så længe tingene er vilde, så kan han være med – men at sidde og lege stille… ?? Ellers tak.

Jeg kan ikke forklare det – men der var noget magisk ved Jonathans lærerinde. Hun fangede ungerne på en måde, jeg ikke har set før. Hun fik kontakt med dem på et andet niveau. Måske var det bare hendes udstråling. Måske var det hendes gravide mave, der gjorde noget – men der skete noget magisk hende og børnene imellem.

Men nu er hun gået på fortidsbarsel. Al ære og respekt for det. En ny – og ganske dygtig og dejlig dame – har overtaget. Men er det ikke underligt. Det er de samme sange – det er samme rytme - samme bevægelsesmønster og samme børn, der går der. Og alligevel er alt bare forkert nu. Lærerinde er sød og dejlig - og utrolig kompetent – men hun er ikke den gamle lærer, og det kan mærkes på både voksne og børn.

Og så ser der sådan en negativ synergieffekt i og med, at hun – lærinden jo også kan mærke det. Derfor giver lærinden den en "ekstra skalle" for at være oppe på beatet.. Og så falder tingene bare endnu mere sammen.

Jeg har ondt at lærerinden.. fordi det må være dødhårdt at overtage sådan et hold.. Og jeg har ondt at ungerne, fordi de mangler den gamle lærerinde. Jeg håber på, der kommer tilpas mange nye børn næste år, til holdet for alvor for lov at blive den nye lærerindes. For det har hun bestemt fortjent.

Det usagte – det, der ligger i luften – er til tider underligt og uforståeligt.

One Comment

  1. Det er underligt, hvad vi mennesker reagerer på. Jeg har oplevet det ude i praktik, hvor den ene kan skabe undervisning, den anden kan ikke… Den ene må kæmpe, den anden kan “glide igennem”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *