Vi går alle sammen med et eller andet.
Jonathan havde sine famøse knopper på hele kroppen. De er væk nu.. (knopperne skulle bare lige en tur til lægen – så forsvandt de helt af sig selv) men knopperne er blevet overtaget af snot – meget lang næse, tårer og en hosten, som selv en søløve ikke kan gøre ham efter. Nætterne er lange for Jonathan – for han vågner op, fordi han ikke kan trække vejret ordenligt.
Men han er ikke den eneste. Datteren startede for nogle uger side med at ligge sig med 40,7 (hvilket alligevel er den højeste temperatur, jeg nogenside har taget på hende) Heldigvis nåede den at falde – og sygdommen fortage sig før ferien.
I ferien blev to af vores venner syge. De tror, det var fordi de drak dårlig cola – men en lille pige på 2 og hendes far var mildest talt ikke ret friske. (Pigen var ganske enkelt guddommelig – med 39,6 i feber, svarede hun – når man tilbød hende vand – "Nej – ellers tak!" Det er ikke lige det sprog, jeg bruger, når jeg er så syg 🙂
Efter ferien har kæresten sådan halvt lagt sig – og jeg følger ham med et par dage. Det er rart, for han fik det godt igår – hvilket betyder, at jeg burde få det godt i morgen. Men øjnene løber i vand, halsen er snørret sammen og næsen løber – og indimellem er der lidt "pivskidsfeber" (Det er sådan når man har feber – men den egentligt ikke rigtig er høj nok til at man har rigtig feber – sådan fra 37,6 – 38,5)
Alt sammen på grund af den ufattelige sommer.
Jeg er helt bekymret over, om sommeren er et fortegn på fremtidige somre.. For så flytter jeg altså til en anden planet.. Det er for koldt og for vådt.