Jonathan vågnede forleden.. eller det vil sige – det TROR jeg han gjorde – for øjnene var klistret sammen som med lim… Gult, klamt, ækelt lim.
Så måtte moren ellers igang med hammer og mejsel. Efter adskillige afvaskninger med kamillethe, fandt jeg ud af, at der var en lille dreng indenunder – og han havde det godt – omstændighederne taget i betragtning.
Jeg ringede til lægen. En lille smule puds kan man klare med kamillethe – men her var hele det ene øje tilklistret i en grad, så jeg kun tror på det bliver værre.
Vi fik en recept på noget penicilincreme, der skulle i øjet. Ud over det faktum, at det tager to voksne mennesker – og 30 minutter at fuldføre projekt "Medicinering" – så virker det ellers rigtig godt. Allerede efter to gang creme var der mærkbar bedring – og her til morgen var pudset næsten væk.
For barnet skyld, laver vi hver gang "et tryllenummer" så vores stakkels dreng er klar over, at nu er medicinen HELT væk. Storesøster er rigtig go til dette forsvindingsnummer – penecilien er HELT væk. Så meget væk, at jeg her til morgen brugte 30 minutter på at finde det – inde under puslebordet 🙂