Hold da op en forskrækkelse vi nåede at få igår.
Venner var på besøg – og der kom kage på bordet.. og lavet kaffe.. og to kopper kaffe på bordet – og "kom nu skal jeg lige vise dig en hjemmeside" .. og så havde jeg ellers glemt ALT om den skide kaffe.
Det havde Jonathan ikke.
Heldigvis var Mikkels forældre LIGE ved siden af. Jonathans trøje kom af på rekordtid. Da bodystockingen skulle af var jeg nået over til ham – og mens jeg stormede ud i badeværelset med min lille, storvrælende søn – nåede jeg lige at se to store røde plamager – en hen over hans bryst – og een omkring navlen – begge på størrelse med nogle små underkopper. Jeg blev så forskrækket, at jeg græd.. mest fordi jeg blev så skide sur på mig selv over, at jeg tilsyneladende ikke har flere hjerneceller i hovedet..
Far stod med håndbruseren, mens jeg holdte Jonathan og prøvede at trøste ham. Og han skreg. Om han skreg fordi han havde brændt sig – eller fordi det ikke er ret fedt at blive sprøjtet til med relativt koldt vand, vides logisk set ikke. Til at starte sprøjtede vi direkte på huden – men efter 10-15 minutter lagde vi et håndklæde over det røde – og skyllede på håndklædet. Jeg ved faktisk ikke hvor længe vi stod derude og skyllede. Jeg vil gætte på MEGET længe.. men det gav altså også pote.
Til sidst gjorde vi et håndklæde vådt og lagde på den lille mands mave – og så satte vi ham ellers på mors ben – så han kunne sidde og få lidt trøst. Alene her sad han ihvertfald en time!
Vi har været snotheldige – når nu uheldet SKULLE være ude: De røde plagmager er HELT væk. Der var en lille bitte smule tilbage af det ved navlen, men da Jonathan blev lagt 1 time senere – var også det væk. Han er sluppet helt uden noget mærke af nogen slags. Huden er fin og hudfarvet og han er end ikke øm mere.
Det er vist kun grundet adskillige hurtige reflekser, at det endte så godt.. Så MANGE tak Mikkels far og mor:-)
Og så er jeg for alvor gået over til isthe og frappé…