9 måneder – Den længste nat

"Det er en fase" har vi sagt – igen og igen – men efterhånden kunne vi godt se, at den "fase" altså varede længere end bare lige.

Jonathan troner sig, når han kommer i seng.

Jonathan kommer først i seng kl. 22:30 – 23:00 – og det tidspunkt har rykket sig – i den forkerte retning ved og mærket.

Jonathan ammes i søvn.. Hyggeligt synes Jonathan – tidsrøvende synes mor, fordi hun også gerne vil læse for den store pige, men ofte må opgive, fordi Jonathans hyggeamme i vores dobbeltseng trækker ud – gerne i både halve og hele timer.

Jonathan sover i midten – og forlange den plads, en baby på 9 måneder, nu kan fylde. Både kæresten og jeg ligger mærkværdigt hele natten og ømmer os om morgenen.

Jonathan synes, at kl. 3 om natten er et rigtig godt tidspunkt at få fyldt depoterne op på. Det synes en voldsomt klatøjet mor sjovt nok ikke – men det er nemmest at give ham, hvad han ønsker – for ellers begynder han bare at skrige – og så er der slet ingen der får sovet mere.

Mine øjne hænger – efter 9 måneden med ovenstående søvnmønster – 2 cm under mine knæ. Jeg er SÅ træt. Jeg ville give hvad som helst for en nats ordentlig søvn.. Hvad som helst..

Og så var det, at det for alvor gik op for mig, at det jeg skal give, for at få en ordentlig nats søvn, var at bekoste nogle nætter…

På Juni-siden er der een, der lige havde et trick, jeg kunne lide. En metode, der kræver at man holder barnet, mens barnet falder i søvn. Det kunne jeg sige fra starten – at det kunne jeg nemmere overholde.. For forsøget med at lade ham græde – som til "gonat og sov godt" Det har vi ikke hjerte til. Vi giver ganske enkelt op – og JOnathan har vundet.

I den nye metode var der et "greb", hvor man holder på barnets ryg – samtidigt med at man kærligt og forsigtigt og ikke mindst rytmisk klapper barnet i numsen. Jeg prøvede – og DET VIRKEDE.. For første gang kunne jeg med andet end mit bryst – få min søn til at sove.. Det var den største og første sejr.. Og så var viljen der. "Jeg tager den i nat" sagde jeg til mig selv – og besluttet lige der, at holde op med at amme om natten..

Jeg var standhaftig – jeg ammede IKKE. Jonathan fik tilbudt vand – men ingen amning. Jeg sad hen over hans seng næsten hele natten for at få ham til at sove – og efterhånden som timerne gik, var grebet ikke længere en god ide – for han opfattede det som en tvang (hvillket det også er) og det resluterede i, at han skreg … og skreg og græd.. Hvilket den blødhjertede mor ikke kunne tage i længden. Men jeg ammede ikke !! Jonathan og jeg havde "skændes" om det hele natten – HVER time – men jeg ammede ikke.. Jeg sov så heller ikke – men det er en detalje.

Vi var MEGET trætte, da vi gik i seng i dag. Jeg bruger stadig mange af de ting, jeg har læst mig til – men vælger fra, som det passer mig. I nat gik langt, langt, langt bedre – og hvis det er "vinduet" til fremtiden – så er der dog håb.

For det første kom Jonathan i seng kl. 20 – og han sov 20 minutter efter. For det andet vågnede Jonathan 2 gange – kl. 23 og kl. 3 – begge gange fik han vand – og fandt sig i at blive lagt igen.. Der var ikke det helt store drama – som der var dagen efter – og så til de vildeste: Han vågnede ca. 4-5 gange fra kl. 3 til kl. 7 – men hver gang kunne jeg ligge i min seng – og synge ham i søvn igen!! Jeg tror egentligt bare, han lige skulle have en fornemmelse af, at jeg var der.

Åh, hvor jeg håber, der går endnu bedre i nat … Men nu er amningen om natten i det mindste væk – så nu ville jeg kunne lade min mor tage Jonathan en nat – og derved få sovet.. Sikke en sejr.