Det perfekte i det uperfekte.

Bøllefrø og Bøllespire – mine to stedbørn – har fødselsdag med få dages mellemrum. Idag fejrede vi det.

Inden selve festen, var der tusinde ting, der skulle laves – og med bøllefrø, bøllespire og Jonathan i samme rum er det, at rydde op f.eks. noget, der er ganske umuligt, hvis man ikke skal binde ungerne til radiatorerne. For mens Morten og jeg kan nå at lægge x stykker legetøj på plads, kan de tre drenge til enhver tid nå at hive langt mere frem igen.

Altså kræver det planlægning, at lave sådan et arrangement. Hvordan pacificerer man tre små bøller? Og helst så de selv synes det er sjovt? Der er kun een metode: At involvere dem så meget, det overhovedet lader sig gøre. Lade dem lave alle tingene – og så accepterer resultatet.

Dermed løb lille bøllespire – der netop er fyldt tre år – rundt og dækkede bord. Bøllefrø – der bliver 6 år i morgen – var rigtig god til at klippe dugen til -Og når man lige skal have styr på bøllespire og egentligt er ved at være færdig – så kan man tage bollerne, der står til hævning – og bevæbne drengebarnet med en omgang rosiner. Så kan han sidde og hygge sig med, at tage een rosin af gangen – og borer den ind i den bolle, der ellers burde hæve i fred og ro.

Lagkagerne var ren kaos. I et inferno af børn, lagkager, der skulle pyntes – og flødeskum, var det alene et spørgsmål om at forsøge at få alle beskræftiget på een gang. Og det er svært at have øjne på 30 børnefingre på een og samme gang.

Resultatet blev to flotte lagkager. Een – der reelt var rigtig meget flødeskum, rigtig meget krymmel – og een hvor mine øjne alligevel nåede at stoppe bøllespiren, før han fik hældt hele skålen af krymmel ud over kagen.

Der er noget perfekt netop i det uperfekte. Der er noget perfekt i de rosiner, der sirligt er priket ind styk for styk i hver eneste bolle.

Der er noget perfekt i det uperfekte, når man pludselig opdager, at huset er rent og lækkert, at cacaoen er færdig, at bollerne står lune og lækre – og lagkagerne er fantastiske. Og fødselsdagsbørnene løber jublende hen for at åbne døren, da det ringer på.

Indimellem findes lykken lige der.

 

4 thoughts on “Det perfekte i det uperfekte.

  1. Åh, jeg har lige læst dine indlæg om dinmorten og jeg er rigtig rørt. Håber alt det bedste for jer i jeres fælles fremtid 🙂 Joan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *