Det kan da ikke være så svært: Man har nogle to-do lister – og så er det bare at få krydset én ting af efter den næste. Og indimellem er der lige ham den dejlige guldklump, der lige skal have en tør numse og noget mad.. Det ER da ikke ret svært. Dooooh
Alligevel kan dagen ende med, at jeg er stolt over, at jeg nåede i bad – kl. 18:00. Hvad er det der sker med mig? Hvordan er det jeg forandre mig, fra en højeffektiv kvinde til sådan en klud, der ikke overskuer selv de mindste opgaver. Hvorfor? Svaret er Jonathan.. For med en Jonathan i huset, sker der hele tiden noget, man ikke forventede for 3 minutter siden.
Det starter lige effektivt hver morgen. Jeg laver en liste i mit hovedet. Noget har med Jonathan at gøre – noget har med lejligheden og familien som helhed at gøre (hvordan kan det gå til, at huset AUTOMATISK sviner sig selv til fra dag til dag? For her starter jeg HVER morgen med at gå huset igennem for service og snavsetøj, der mirakuløst er endt på gulvet dagen forinden) og noget har med det liv at gøre, som jeg iøvrigt påstår jeg har, ved siden af Jonathan. Listen bliver længere og længere dag for dag – for de opgaver, jeg ikke nåede igår kommer med i morgen. Og jeg når faktisk meget, meget få af de opgaver på listen.
Nogen gange har jeg en fornemmelse af, at desto længere min "to-do" liste er, desto mindre sandsynlighed er der for, at tingene bliver gjort.
Når vi når til aftenstide, forekommer det mig som en umuligt opgave OGSÅ at nå at lave aftensmad..
Men her vil Sanne sikkert påstå, at det er af den logiske årsag, at jeg har tømmermænd 😉