For 4 år siden boede vi i en treværelses lejlighed – sådan 20 meter herfra. Vi var blevet lidt trætte af "pastelfarver" og "forsigtighed med lys" så vi malede lejligheden ret ekstremt. På væggen i stuen var der orange. En iøvrigt flot orange – for afhængig af lyset, var farven utrolig forskellig. Den gik fra en dyb, dyb orange til nærmest lys lys gul – hvis man lyssatte korrekt. Vores soveværelse var malet rødt – en mørk dunkel rød farve.

Farverne var der bestemt ikke noget galt i.. De var måske lidt kradse.. (hvilket er en direkte underdrivelse) men de gjorde deres ved vores hjem. Vi lyste rummet op med billige lamper fra Ikea – rislamper og spots.

Farverne var ret voldsomme. Vi var værter for nogle amerikanere, der gerne ville prøve at spise med en dansk familie. Familien så ud til at ønske solbriller, da de kom ind af døren.. og morens første bemærkning til vores indretning var "Er det fordi der er så mørkt heroppe nordpå, at I har sådan nogle livlige farver på væggen?" Både kæresten og jeg smilede – og skulle nærer os for ikke at svære "Nej,- det er bare fordi vi ikke har nogen smag."

Da vi flyttede, var de stærke farver ligesom lidt passe… Denne gang kom pastelfarverne frem igen. Jeg er helt vild med vores soveværelse – der har farve som en lys nougat.. Den farve bliver jeg aldrig træt af.

Lamperne ville vi ikke tage med.. Kønne havde de aldrig været – og nu ville vi altså gerne have et hjem, der var lidt mere klasse over. Problemet var bare, at det så betød, at vi havde 3 lamper i vores 4-værelses store lejlighed. F.eks. var vores stue mørkelagt – pånær det lys tv'et giver i over ½ år.

Jeg fik så en lampe i 30-års fødselsdagsgave .. En skøn, skøn lampe, som bliver et arvestykke.. Den har så også kostet – så den gerne skulle blive et arvestykke..

Og endelig.. i mandags fik vi ENDELIG ordentligt lys i stuen. Vi fik leveret en læselampe til sofaen – med to lys i. Det er sådan en tingelse, hvor man bare skal rører den, så kommer lyset – ligesom man kan lysregulerer bare ved at rører lampen et eller andet sted.. Og så har vi fået et kunstværk af dimensioner – der nu hænger over vores reolsystem – lige til højre for vores tv. Det ligner virkelig et stykke kunst med lys i. Kæresten og jeg er enige om, at det er en KANON flot lampe. Den har samme funktion, som den anden – nemlig at man kan lysregulerer den og slukke/tænde den ved at rører ved den.. Så nu har vi lys nok i stuen – endelig … vi har også kun boet her i 3 år.

Eneste problem nu er, at den hænger så tæt på fjernsynet, at man sidder og kniber øjnene sammen for at se på skærmen.. Men hvad gør det -når lampen er smuk 🙂

/ Hjemme hos os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *