Jeg har fået et kaffecenter.. Næ nej – det er ikke en ny kaffemaskine – selvom det godt kan se sådan ud ved første øjekast – niksen .. Det er et kaffeCENTER.
Den gamle kaffemaskine var så gammel tilsidst, at kaffen var brændt og gammel allerede inden det nåede ned i kaffekolben.. så det var tid til at skifte. Og mor her havde naturligvis forelsket sig i modellen med espresso og damp på siden – inden mindre kan da gøre det, når man er kaffoman – og gerne skal have sine daglige 4 kopper. (Det har jeg faktisk ikke fået de sidste par måneder … *suk* hvordan kan jeg dog leve uden?)
Vidunderet blev med behændighed og lykkelige smil pakket ud.. forsigtigt og nænsomt. Min datter var lige så ivrig som jeg – og inden jeg fik sat maskinen i stikket, var hun allerede ved at kreerer gæste "menukort" (hvor al kaffen kostede 0,- kr)
Selve kaffemaskinen – som jo i bund og grund var årsag til mors nye kaffeCENTERkøb, blev fuldstændigt overset .. næ nej – legetøjet – mors nye legetøj sad i den anden side.. venstre side.
Jeg er ikke god til at "nå" at læse brugsanvisninger – og jeg har desværre smittet min datter med den mindre malfunktion – så inden det første ord var læst, var hun allerede igang med at fylde vand på beholderen – og skrue lidt på damptingen (der heldigvis var HELT slukket og derfor kold)
Min datter og jeg moslede. Det var slet ikke nemt det der.. Men endelig var der en sugende, slæbende lyd og ud kom nogle mørke, mørke dråber… Den første espresso var kommet igennem.
Nu er det jo ikke sådan, at bare fordi man har fået noget nyt legetøj, at man så gider spise/drikke, det, der er resultatet af legetøjets virke.. Så kaffen blev hurtigt ekspederet ind i stuen, hvor min stakkels veninde og min endnu mere stakkels kæreste sad.. "Espresso" – spurgte jeg – og hældte til af de sorte dråber. Vi skulle jo ud og lave skum.
Skum kan man vel ikke kalde det, der kom ud af det.. Nærmere ufattelig varm mælk, der var hævet.. Men det kom ned i staklernes espresso – og nu havde mors kaffecenter tryllet – nu var det pludselig cappocino… Og så stod datteren og jeg ellers og smilede.
Jeg kunne godt se, at smilene måske ikke var RIGTIG brede hos henholdvis veninde og kæreste – men vi havde ikke lige tid til at stå og studere ansigtsudtryk – vi havde en espresso, der stod og ventede på at blive brygget. Så vi moslede videre.
Ud og lave endnu en portion. Efterhånden kom vi igennem brugsansvisningen. Det gik op for os, at vi slet ikke havde skummet mælken – for at gøre det skulle vi bruge en dut – som vi synes var overflødig og derfor havde taget af.
Nu portion anrettes.. Denne gang lidt stærkere espresso .. Det er jo godt det skidt.. Denne gang kommer der mere skum på – og skummet fordeles pænt i koppen.. Igen – ind med kopperne til de stakkels forsøgspersoner, der desperat lige har fået det sidste kaffe, fra sidste forsøg ned.
"Se – I må få en kop mere" – "Næ…. tak" siger de begge to med meget lidt overbevisning – men kaffen skulle jo bruges på noget – så der blev livligt hældt op.
Da vi kom til den 5. kop, smagte resultatet faktisk lidt af cappucino. Vi fandt ud af, at vi skulle have kørt de første 3 kopper igennem uden at serverer dem, fordi det var rengøring af systemet – så vores stakkels forsøgspersoner havde fået støv og alverdens rensekemikalier med i deres første kaffe..
Men 5 kopper senere smagte det faktisk næsten rigtigt.. I mellemtiden er toilettet blevet optaget..
Jeg har fået et kaffecenter.. Næ nej – det er ikke en ny kaffemaskine – selvom det godt kan se sådan ud ved første øjekast – niksen .. Det er et kaffeCENTER.
Den gamle kaffemaskine var så gammel tilsidst, at kaffen var brændt og gammel allerede inden det nåede ned i kaffekolben.. så det var tid til at skifte. Og mor her havde naturligvis forelsket sig i modellen med espresso og damp på siden – inden mindre kan da gøre det, når man er kaffoman – og gerne skal have sine daglige 4 kopper. (Det har jeg faktisk ikke fået de sidste par måneder … *suk* hvordan kan jeg dog leve uden?)
Vidunderet blev med behændighed og lykkelige smil pakket ud.. forsigtigt og nænsomt. Min datter var lige så ivrig som jeg – og inden jeg fik sat maskinen i stikket, var hun allerede ved at kreerer gæste "menukort" (hvor al kaffen kostede 0,- kr)
Selve kaffemaskinen – som jo i bund og grund var årsag til mors nye kaffeCENTERkøb, blev fuldstændigt overset .. næ nej – legetøjet – mors nye legetøj sad i den anden side.. venstre side.
Jeg er ikke god til at "nå" at læse brugsanvisninger – og jeg har desværre smittet min datter med den mindre malfunktion – så inden det første ord var læst, var hun allerede igang med at fylde vand på beholderen – og skrue lidt på damptingen (der heldigvis var HELT slukket og derfor kold)
Min datter og jeg moslede. Det var slet ikke nemt det der.. Men endelig var der en sugende, slæbende lyd og ud kom nogle mørke, mørke dråber… Den første espresso var kommet igennem.
Nu er det jo ikke sådan, at bare fordi man har fået noget nyt legetøj, at man så gider spise/drikke, det, der er resultatet af legetøjets virke.. Så kaffen blev hurtigt ekspederet ind i stuen, hvor min stakkels veninde og min endnu mere stakkels kæreste sad.. "Espresso" – spurgte jeg – og hældte til af de sorte dråber. Vi skulle jo ud og lave skum.
Skum kan man vel ikke kalde det, der kom ud af det.. Nærmere ufattelig varm mælk, der var hævet.. Men det kom ned i staklernes espresso – og nu havde mors kaffecenter tryllet – nu var det pludselig cappocino… Og så stod datteren og jeg ellers og smilede.
Jeg kunne godt se, at smilene måske ikke var RIGTIG brede hos henholdvis veninde og kæreste – men vi havde ikke lige tid til at stå og studere ansigtsudtryk – vi havde en espresso, der stod og ventede på at blive brygget. Så vi moslede videre.
Ud og lave endnu en portion. Efterhånden kom vi igennem brugsansvisningen. Det gik op for os, at vi slet ikke havde skummet mælken – for at gøre det skulle vi bruge en dut – som vi synes var overflødig og derfor havde taget af.
Nu portion anrettes.. Denne gang lidt stærkere espresso .. Det er jo godt det skidt.. Denne gang kommer der mere skum på – og skummet fordeles pænt i koppen.. Igen – ind med kopperne til de stakkels forsøgspersoner, der desperat lige har fået det sidste kaffe, fra sidste forsøg ned.
"Se – I må få en kop mere" – "Næ…. tak" siger de begge to med meget lidt overbevisning – men kaffen skulle jo bruges på noget – så der blev livligt hældt op.
Da vi kom til den 5. kop, smagte resultatet faktisk lidt af cappucino. Vi fandt ud af, at vi skulle have kørt de første 3 kopper igennem uden at serverer dem, fordi det var rengøring af systemet – så vores stakkels forsøgspersoner havde fået støv og alverdens rensekemikalier med i deres første kaffe..
Men 5 kopper senere smagte det faktisk næsten rigtigt.. I mellemtiden er toilettet blevet optaget..