Det lykkes.. Drengen har nu fået et navn. Og et ganske fint eet, hvis jeg må sige det selv. Selve kirkehandlingen gik som den skulle. Præsten var sød – og Jonathan gav ham store øjne og sit herlige smil alt imens han fik vand i hovedet. Bagefter blev en lille Magnus døbt.

Kirken var ret fuld,- men det er også en lille hyggelig landsbykirke,- og når der er to dåber – hvoraf vores “fyldte” 40 pladser,- så bliver der hurtigt fuldt op.

Efterfølgende holdte vi middag i et festlokale fra min brors boligselskab.
Forretten var en fisketallerken. Tunmousse, laks og kaviarblanding i et hårdkogt æg – serveret på en bund af salat og kaviar. Mums. Brødet var desværre ret tørt i det – og smørret havde vi glemt (Men vi tog dog ikke på tanken 🙂 ) Vi havde en god ven der “ville gøre hvad som helst for at slippe for kirken” (hvilket vist bare var en dårlig undskyldning for at få lov at gøre os en KÆMPE tjeneste) Han stod i køkkenet, mens vi andre så Jonathan få vådt hår.. og derfor var ALT klart, da vi kom tilbage. Forretten var portionsanrettet – og kødet stod bare og ventede på, at vi fik tid til at spise det.

Til hovedret fik vi kalvefilet – hvilket desværre var lidt for stegt.. dertil pastasalat – som ALLE var helt vilde med .. auberginesalat – som også var et monsterhit.. frikadeller,- porretærter og broccolitærter (her var der måske ikke tale om desideret hit – ud af 11 tærter, blev der spist 2) og almindelige salat.

Til kaffen var der Sarah Bernardkager – hjemmelavet af min mor… MUMS De nåede også kun lige tag selv bordet -så var de væk igen 🙂 – kransekager fabrikeret af min datter og hendes mormor – og mazerinkager – der desværre var en anelse tørre efter min mening.. Det var nogen jeg havde bagt. Behøver jeg at fortælle at det også var mig, der bagte tærterne?

Alt i alt møj hyggeligt. Og som sædvanligt blev mange af gæsterne for at hjælpe med afrydningen. Vi var færdige i lokalet kl. 18 – hvilket sådan set var meget rart.

Jonathan blev begavet til op over begge ører. Gudfar og gudmor (som mere anser sig som fadder 🙂 ) gav ham en trip-trap stol, hvilket jeg synes var ret vildt. Vores bedste venner gav ham 3 super sæt tøj i størrelse 86. Mormor gav ham sølvbestik med navn i. Det gav hun også min datter – men dengang var det arvesølvtøjet – denne gang var det nyt. Vi fik simpelhen så mange gaver, så vi er helt rundt på gulvet over det. Der er allerede nu over 1500 kr på hans børneopsparing grundet i dag.. Det er ret vildt. Af vores venner fra Jylland fik han Narnia-bøgerne i sådan en “samler” version. Det er virkelig en bog, jeg glæder mig til at læse for ham – for den er simpelhen så fed. Præsten gav ham en børnebibel – som dog nok vil være brugt, når Jonathan skal til at læse den – for min datter synes den ser meget god ud, så den læser vi højt af til aftenslæsning det næste stykke tid. Hun har læst en børnebibel – men det var en ret kort een.

Gudfar er ikke så kristen så det gør noget og kan derfor ikke tilbyde så megen kristen opdragelseshjælp – tilgengæld er han vild med fodbold,- så hvad er mere oplagt end at melde ham ind i den lokale fodboldsforening. Jeg bor i en lille by, så Jonathan er absolut det yngste medlem. Gudfar (som er min bror) havde desuden fået syet en fan-tshirt til Jonathan – Den så helt ægte ud, men han havde fået den syet specielt, fordi man kun kan få dem ned til størrelse 8 år.. og Jonathan bruger jo kun størrelse 4 måneder. Det var helt vildt, så meget, han havde gjort ud af det. Og t-shirten er simpelhen så nuser.

Alt i alt… en skøn dag: Og hovedpersonen? Han nappede lige en lur fra kl. 14 til kl. 18… så det er vist begrænset hvad han nåede at opleve .. ud over en MASSE arme, der lige skulle “dikke-dikke-dikke”.

/ Hjemme hos os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *