Jonathan ligger på gulvet på ryggen og kigger op på noget legetøj han holder over sig. Han ligger lige på kanten af legetæppet, – og dette gør, at balancen i kroppen er lidt drejet – og så pludselig opdager han det .. at han kan vende sig lidt.. Mor her tager hænderne til munden i ren forbløffelse og stolthed over sin fantastiske søn, der jo nærmest har overmenneskelige træk – fordi han har fundet ud af vægtfordeling. Far kommer til og deltager i forbløffelsen .. og ordene er MANGE… "Hvor ER du dygtig – Jonathan .. Du er så stor… ohhh.. hvor du kan" siger mor og far i munden på hinanden. De rosende ord kan nærmest ikke blive for mange.
Storesøster leger lige ved siden af. Lige i dag er hun ikke alt for lykkelig for sin lillebror.. Han fylder for meget – synes hun vidst.. Så da mor og far i 3 minutter har ros den stakkels knægt for noget, han knap selv har registreret at have gjort, bliver det alligevel for meget for den store storesøster.. der vist ikke mener, at det at lave en kvart drejning med kroppen er noget særligt.
"Se lige mig" – siger hun – og lægger sig på gulvet ved siden af Jonathan. Og så ruller hun ellersrundt. "Og jeg kan også den anden vej" .. Og her i huset går vi altså ikke ind for, at der er forskel på børnene  så mor og far stod nærmest på hovedet for at rose den fantastisk dygtige 7½ år gamle pige, der formåede at rulle – BÅDE den ene og den anden vej. Og efterhånden som rosen blev til skamros over hendes fantastiske evner – så er det, at vi alle sammen kigger på hinanden og griner af os selv. Gu er Jonathan dygtig.. men måske skulle vi lige holde os på jorden..