“..Jeg tror vi stopper samtalen her”, sagde han kærligt men bestemt.
Det tog mig 30 sekundter at opdage, at det var en kærlighedserklæring. Men siden da har jeg været lettere måbende. For pludselig har jeg lært en hel masse om mig selv – og pludselig forstået, hvordan jeg har skabt problemer for mig selv.
Realiteten var, at hans ord var en kontant måde at afslutte en samtale, der uden tvivl var fortsat ud i en diskussion, hvis jeg kender os ret. For emnet har været vendt adskillige gange før – og hver gang med samme diskussion som naturlig følge.
Ikke desto mindre, er en diskussion på ïngen måde, det, JEG har brug for. Jeg skal være frisk til imorgen – og dagens udfordringer, der helt sikkert vil betyde meget for mig. Derfor skal dagen i dag være god. Jeg skal være frisk, ovenpå og fuld af mod imorgen. Ikke træt og trist.
Og pludselig fattede jeg – med al ønskelig tydelighed, at mit største problem i virkeligheden nok er, at jeg ikke fatter, at der er en tid og et sted til alt her i verden. Og tiden og stedet er ikke nødvendigvis lige der, hvor ordene tilfældigvis rabler ud af munden på mig. Gad vide hvor mange gange, jeg har spændt ben for mig selv, fordi jeg har insiteret på at tage en given snak lige nu og her..
Nogen gange kan det godt betale sig, at tage en snak senere – fordi tingene og omstændighederne kan ændre sig. Nogen gange er en snak ganske enkelt unødvendig, fordi den er taget før – og resultatet ikke står til at ændre.
Jeg skal lære, at der er en tid – og ikke mindst et sted.. Ikke dermed sagt, at diskussioner ikke skal tages, bare fordi de er ubehagelige. Der kan bare være en bedre tid – et bedre sted.
Jeg har hørt om en som har en levelregel : når hun bliver vred på nogen, føler sig trådt på eller skuffet eller på anden måde føler, at det kræver en bemærkning, så har hun – i stedet for at starte en diskussion her og nu – skrevet et brev til vedkommende, men i stedet for at poste det, har hun gemt det i sin kommode skuffe. Og hvis hun 2 uger senere følte at det fortsat var på sin plads med kommentaren, så har hun sendt den, og ellers har hun revet brevet i stykker og valgt at lægge episoden bag sig. Måske er det en meget god leveregel…..
Ja det var også nok det jeg mente.. det med noget nyt… 🙂
Ih, han lyder frygtelig klog, ham din bedre halvdel. Altså på den gode måde!
Men jeg får lidt den der stædighed i mig, når jeg læser det, der siger “det skal han da ikke bestemme” – men jeg forstår jo godt det rigtige i at stoppe i tide – jeg er bare ikke altid lige god til det selv.
Han lyder som mr. perfekt, der også fik hjulpet dig med dint “garnnøgle” – den post var jeg meget imponeret over.
Lene : Orvs, 2 uger er godt nok længe, men ideen er ellers fin.
Lenes leveregle kunne der godt være noget om.. men kun noget 🙂 For indimellem er det lige nu og her, man ikke KAN holde det ud mere. Og så MÅ det tages.
Ovenstående var en diskussion, vi har haft mange gange – og hver gang med samme resultat. Og grunden til vi startede den op, var sådan lidt “ingen ved hvorfor”.
Men han skulle liiiiige prøve at sige sådan, hvis jeg virkelig havde noget NYT på hjerte 🙂