For 2 år siden begyndte vi så småt at erkende, at vi nok ikke.. måske.. kunne få den lillebror vores datter så inderligt ønskede. Alle hendes veninder fik – og derfor prøvede vi at finde på et eller andet, der kunne fjerne fokus fra babyer. Og så var det, hun ønskede sig en kanin.
Den blev straks døbt “Mikkel” – efter bedstevenindens lillebror.. og det første års tid blev der også leget og hygget med den. Det har nu aldrig været min datter, der som sådan har passet den,- det har hun alligevel været for lille til.
Og så for et år siden .. var det, at jeg ENDELIG blev gravid.. endelig. Og så måtte jeg ikke længere have noget med Mikkels afføring at gøre. Min datter var langt mere interesseret i min mave – og den dag, Mikkel kom ind for at løbe sig en tur og åd computerledningerne, så var fars tålmodighed heller ikke stor.
Vi har ikke ville tage Mikkel væk uden datters bifald. Hun må ikke føle, at hun mister noget, fordi hun bliver storesøster .. at vi straffer hende. Derfor har vi gået og ventet på, at hun skulle komme med noget, der indikerede, at hun ikke ville være synderlig ked af, at undvære Mikkel..
Den kom forleden dag i supermarked. “Mor, skal vi ikke købe disse blomsterfrø” – “Jamen, hvad skal vi bruge dem til?” – “Vi kan plante dem på Mikkels grav” … DA var punktet nået. Vi vidste nu, at hun var klar til at skilles fra kaninen.
Datteren skrev selv en seddel om, at vi forærede en kanin med bur og det hele væk – og efter en uge ringede en dame. Hun ville gerne have Mikkel (der er en meget fin nougatbrun Hermelinkanin) til alvskanin. I de voksnes øjne var netop det HELT perfekt, for Mikkel “pinker” HELE tiden.. at han så kunne få lov at være sammen med nogle tøsekaniner og ligefrem lege med dem,- så var dette også en perfekt løsning for ham 🙂
Far og datter pakkede sammen og kørte Mikkel til sit nye bo. Datteren var positivt overrasket over, at der var så mange kaniner – 30 mindst, sagde hun, da hun kom hjem. Der er ingen tvivl om, at der vil Mikkel have det LANGT bedre, end han har det på vores altan.
Og så fik min datter en skilling for kanin og bur. 50 kr som hun så kunne spare op eller snolde op.. De 40 kr er lagt i sparegrisen.
Jeg er bare glad for, at vi fandt en løsning, som er god for alle – og jeg glæder mig til, at få gjort altanen ren, så Jonathan kan sove derude.