Jonathan bliver mere og mere bevidst. Hans øjne ser mere og mere – og han griner mere og mere. Skønt !!
Efterhånden som hans ryg og nakke bliver mere stive, er vi nu så småt begyndt at bruge andre ting end mors skulder og fars mave, som "placeringssteder for en vågen baby".
Legetæppet har været i brug længe nu. Det ligger midt på gulvet i vores rimelig store stue -så enhver kan slå sig ned ved siden af Jonathan.
På legetæppet er der hans lys-og-musik-dukke – som spiller en ny melodi og blinker med lys, når storesøster prikker den på maven, et spejl, en foldebog fra Lamaze og lidt andre småting.. Og Jonathan kan efterhånden bruge noget af det. Spejlet er guf. Det kan man betragte i mange minutter af gangen… Det er da også hyggeligt, at der er to babyer – særligt, når den ene af de to ingen lyd har 🙂 (Han har tydeligtvis INGEN fornemmelse af, at det er ham selv han ser på – men det er jo heller ikke endnu)
Musikdukken skal jo styres af een.. Men den kan også holde ham beskæftiget et godt stykke tid.. Det er facinerende at se, hvordan han ser på lyset og bevæger hovedet efter lyden. Inden melodien kommer, kommer der en bestemt lyd, og nogen gange, når Jonathan er i godt humør,- smiler han, når den lyd lyder.. som om han så godt er klar over, at det betyder, at dukken går igang.
Foldebogen har både spejl og en zebra man kan trykke på næsen, og så spiller den. Næsen lyser så, når den spiller. Den kan Jonathan altså også betragte længe. Vi tager den tit med ind til puslebordet, for så går bleskiftene noget nemmere.
Mormor har lige foræret Jonathan et par "legesokker" – på den ene fod er der en lille bitte rangle og på den anden en lille sommerfugl, hvis vinger knitre, hvis man rører ved den. Det er for tidligt for ham at få øje på sine fødder,- men foden med ranglen får han alligevel noget ud af. Når han har sokken på, er det tydeligt, at han kan høre ranglen.
Først mosler han rundt også med fødderne – hvilket jo naturligvis bevirker at ranglen på foden larmer lidt. Når han opdager det, kommer øjnbrynene helt om i nakken på ham – og så ligger han HELT stille – for at høre, hvor lyden kommer fra… og så forsvinder lyden jo naturligvis 🙂 Det er altså superkært.
I forbindelse med Lalandia fik vi gang i vores autostol, der også kan fungerer som almindelige stol. Den er Jonathan også glad for – max 5 minutter af gangen.
Og idag har vi så fået gang i gyngestolen. Storesøster skubbede Jonathan rundt mens hun sang sanglege,- og Jonathan kloklo af begejstring over alle de bevægelser hans dejlige storessøster kunne få ham i.
Det eneste møbel, Jonathan ikke er synderlig vild for – altså af hans egne møbler.. det er hans vugge.. Der gider han alligevel ikke være ret mange minutter af gangen.