Mit liv lige nu er en ondeste indviklede garnnøgle. Der er 17 forskellige tråde – og de alle viklet så grundigt ind i hinanden, at jeg indimellem bare har lyst til at sætte tænderne i garnet og flå nogen at trådene helt ud af spil. Det lader sig bare ikke gøre. For hiver jeg een ud, er der andre der filtrende kommer samme vej.

Så jeg må pænt – dag for dag – forsøge at vinkle garnhelvedet ud tråd for tråd. Efter en hård dags arbejde, føles det alligevel som om garnet sidder endnu mere viklet sammen, end det gjorde ved dagens begyndelse.

“Det ender på et tidspunkt” er blevet mit mantra. “Det ender på et tidspunkt”, prøver jeg at overdøve den lille stemme indeni der siger “gu gør det ej”.

Og så er det han kommer på banen.. For mens jeg synes den røde tråd er komplet og aldeles viklet ind i den blå og den gule, så tager han pænt fat – og lader mig rulle tråden op. Og pludselig virker den slet ikke så filtret længere. Pludselig virker den blå tråd langt kortere og mere overskuelig, end før jeg talte med ham.

Det mest imponerende er, at indimellem gør han det ved at tale med mig. Tale tingene igennem.. Men indimellem gør han det nøjagtigt omvendt..

Han smiler bare, viser han er der .. nusser mig i nakken.. og viser med hele sit væsen at “så slemt er det jo ikke.” Og så sidder jeg der i sofaen med hans hånd i min – og kan pludselig se at “gu er det ej slemt”.

Vi har det fantastisk. Vores børn har det fantastisk – og hverdagen funger. Vi har penge nok og sammen kan vi klare hvad som helst. Faktisk kan jeg mærke i hans væsen .. at han ikke bare mere at “sammen kan vi klare det”.. Han mener, at JEG kan klare det helt alene uden problemer, hvis det skulle være.. men at det, at vi har hinanden bare er en ekstra bonus.

Han viser mig, at jeg er stærkere, end jeg indimellem lader mig selv tro, jeg er. Og han har ret.

/ Morten

8 Replies

  1. Når jeg prøver, så kommer den der boks op, hvor der normalt er et regnestykke, jeg skal skrive resultatet på – men billedet med regnestykket virker ikke – så der er bare en anmoning om at “skrive resultatet” – men der er ikke noget at finde resultatet på.

  2. Hej søde Pernille..
    Uha kender til bunds den frustration du sidder med….
    Hvorfor kan vi ikke bare nyde og glæde os??
    hvorfor tror vi hele tiden at det er vores skyld hvis det stopper en dag?
    Hvorfor prøver JEG at lave om på mig selv bare for at få 1 dag mere med ham som får mit hjerte til at slå??
    Åh!!! Men sådan er det vel at turde leve?
    ellers kunne vi jo ligeså godt bure os inde..
    Knus Kuns fra Tine

  3. ih, du skriver det første som det var mine ord – men hvor jeg glad for at din slutning er en anden – jeg har tilladt mig at citere dine ord på min blog..
    sig til hvis du ikke bryder dig om det.
    Mange knus, Stine

  4. Jeg ikke få lov at kommentere på din side – så nu får du det her 🙂
    Pointen med indlægget er jo netop, at han viser mig, at jeg SELV kan. Det kan du også!!
    Og lur mig om ham, der kan trække i de rigtige tråde ikke pludselig dukker op alligevel.
    Tak for de fine ord på din side.
    Mange hilsner
    Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *