“Ved du godt, at man kan høre når du trækker vejret” … 5. gang, der er een, der siger det samme dag, har man altså lyst til at svare “Gud, jeg troede det var toget, der var på vej”.
Eller “Du vralter som en and, når du går”… Og jeg som gik og troede, at jeg gratiøst bevægede mig som en balletdanser.
Og “Du humper jo” .. Hvad siger du … Det havde jeg slet ikke lagt mærke til .. jo,- nu du siger det… Tror du det kan have noget, at gøre med, at JEG HAR ONDT!!
Een af dem, der trods alt går længst ind i hjertet på mig, er med mine bumser eller urenheder “Din næse er meget rød” … “Ja, det ved jeg,- det er fordi jeg leger, det er jul og jeg er Rudolf med den Røde tud.”
Og så den klassiske “Hvor ER du stor..” “Øh… nå?? Var det et kompliment eller en fornærmelse?”
Omgivelserne er tilsyneladende af den holdning, at når man er blevet gravid, er det svært at se sig selv i spejlet (måske man forestiller sig, at maven er i vejen ?), og derfor bliver andre mennesker nødt til at informerer mig om, hvordan jeg ser ud. At det så ikke er det positive, de fremhæver – det er tilsyneladende også noget med, at det er tilladt, når man er gravid.
Jeg skulle da lige prøve at sige til min buschauffør “Hold da helt op en bums, du har fået i panden, hva!” Eller til min ekspedient i Brugsen “Du er godt nok blevet stor, hva!” På en eller anden måde, er jeg ret sikker på, at sådan noget skulle jeg bare løbe rundt og sige en lille uges tid, før der var en eller anden, der fik nok af mig og stak mig en ørefigne.
Ikke desto mindre er det fuldt lovligt, når “offeret” blot er gravid.. Måske er det fordi folk regner med, at eens mave forhindre ens arme i at nå kommentatorens øre.