Jonathan er på vej ud i garderoben for at tage overtøjet på, da hans lille veninde indhenter ham. Det er hende – en af de aller sødeste piger, som Jonathan har fulgtes med fra vuggestuen og videre op i børnehaven.
Hun holder ham helt helt fast – og stikker ham et kærligt kys på kinden. Jonathan vrister sig fri og tager flugten – men pigebarnet får fat i hans ben – og laver en benlås på ham – så han ligger hen af garderobegulvet – med hendes ovenpå med armene godt surret fast om Jonathans ben.. og med forpustet stemme – for det er alligevel lidt hårdt sådan at holde ham Jonathan nede – siger hun.. Vi er kærester ikk oss Jonathan.
Det er vist rundt regnet der, jeg må vende mig om og storme ind på stuen igen – for at det grin, der kaster sig frem i maven på mig, ikke kommer den stakkels ungmø alt for meget til skade.
Jo svarer Jonathan – vist mest fordi han ellers ikke kommer fri af benlåsen. Lidt.
Hæ, sødt:) måsk det er sådan man skal fange en mand, kaste sig over ham og lave benlås….*GG*