..på bunden af Mølleåen, så er det nok min. Særligt, hvis der er to ark med Nicorette og en nøgle med Eiffeltårnet.
Dagen har været ikke mindre end fantastisk. Min datter kom med det geniale forslag, at vi skulle sejle på Mølleåen. Det er længe siden. Hun hentede sine to bedste venner – og så pakkede vi ellers bilen med kæresten, mig, datteren og to gode venner – og drog mod Frederiksdals bådudlejning.
Tre børn i alderen 12 – 15 år blev placeret i kano nummer et, mens kæresten og jeg sætte os i kano nummer to -og så var det ellers om at komme afsted. Det viste sig hurtigt at være en ufin fordeling af kræfterne. Kæresten og jeg padlede forsigtigt afsted – men selv når vi lod os bære alene ved strømmen, røg vi længere og længere væk fra børnene – der kæmpede som besatte med at få kanoen til at sejle i den retning, der var den tiltænkt.
Det lykkedes dem igen og igen at sejle direkte ind i bredden – vende båden alene for at sejle direkte ind i den modsatte bred. Det imponerende var så, at de rent faktisk sejlede lige ud – men kun og alene på tværs af åen. Og dermed padlede de åen igennem på kryds og tværs – mens kæresten og jeg nøjes med at tage den frem og tilbage – for at sikre os, at vi ikke var for langt fra de unge – hvis uheldet skulle være ude.
Da vi nåede til Nybro, var min datter ved at være færdig. Intet under i betragtningen af, hvor mange kilometer de reelt havde sejlet, trods de kun var kommet en lille halv kilomet væk. Skal vi ikke tage hjem spurgte hun slukøret, før hun blev præsenteret for den is, hun selv havde bestilt.
Isen var størrer end noget aftensmåltid hun nogensinde har fortæret – og vi andre morede os voldsomt over, hvor dårligt hun havde bedømt sin appetit. Hun nåede da også kun at spise toppen, før hun måtte give fortabt – og lade bierne spise resterne fra skaldespanden.
For at fordele effektiviteten lidt bedre, valgte vi at fordele os, så der nu var en drengebåd og en pigebåd. Og nu gik det pludselig stærkede. Vi endte hurtigt på Lyngby Sø – og fik sejlet den lidt rundt. Og så var det, tingene begyndte at gå galt.
Måske startede det som et uheld. En paddel, der faldt uheldigt i vandet – og som tilfældigvis fik tilsprøjtet dem, i den anden kano. Ret hurtigt endte det ihvertfald med at målet med hele turen var at oversprøjte hinanden.
Bunden af kanoen trak mere og mere vand – efterhånden som vandkampen udviklede sig og vi begyndte at sejle tilbage langs Mølleåen – og på et tidspunkt får jeg fat i snoren fra den anden kano – som jeg så binder til vores – så de pænt kan få lov at trække os i land.
Helt hvorfor ved jeg ikke – men pludselig spørger kæresten til min mobiltelefon. Al den vand skulle meget gerne ikke gå i den – så jeg fandt den i min lomme- og gav ham den. Han lagde den så i sin taske. Jeg ved ikke helt hvorfor – men mine sko blev for våde – og røg af..
Og to minutter efter vendte vores pigekano sig pludselig om. Inkl os tre passagerer. Første følelse var Shit – hvor dybt er der. Hurtigt orienterede jeg mig om hvorvidt begge piger havde redningsvest på. Da dette var fastlagt – at begge piger var solidt sikret af hver deres orange sikkerhedsvest- kom næste bekymring. Kan de begge manøvrerer i vandet? Min datter blev hurtigt trukket op i den anden kano – mens min datters veninde – en sød og meget tynd pige – havde lidt mere besvær. Jeg hjalp hende ind til kanten, så hun kunne få ordentligt fat – og tjekkede at hun kunne bunde. Men der var nu ikke noget at være bekymret over.
Det er så heromkring at jeg må konkludere, at vandet var ganske behageligt i temperatur. Det var faktisk glimrende badevandstemperatur.. Men det havde nok været sjovere iført badetøj – og med et varmt håndklæde ventende på i en tør kano.
Drengene skulle lige grine af, før det gik op for dem, at vi ikke selv evnede at vende kanoen igen. Det vil sige – vi kunne sagtens vende kanoen, men den var så fuld af vand, at den ikke kunne bruges – så kæresten min endte med at komme ned i vandet til os andre – og hjalp os med at vende båden. Selv den store dreng endte med at kaste sig i vandet – og dermed var alle fem af os drivende våde fra yderst til inderst.
Shit min JAKKE udbrød jeg, da jeg havde holdt lidt mandtal på vores ejendele – og på hvad vi måtte mangle. Alle pengene til at betale kanoerne ligger i den den! Og så var der så andre end mig, der pludselig fik travlt. Mens jeg kiggede i vandkanten gennemgik jeg minutiøst, hvad der måtte være i lommerne.
Jeg kunne konkludere, at det primært handlede om to ark med Nicorette. (Og hermed har jeg mulighed for at gøre som i reklamen Jeg vil gøre hvad som helst for et Nicorette!) og min datters nøgler. Pengene Var pengene i lommen? Jeg vidste, det drejede sig om næste 1000 kr.
Min datter fik først øje på den. Den ligger der! Udbrød hun og pegede ud over det blanke vand. Jeg kunne INTET se. Jeg kan se ærmet forklarede hun. Kæresten fik derefter øje på den. Den er lige DER sagde han og pegede.. mens alle overvejede hvad nu.. For pigerne var for kolde til de måtte ende i vandet igen og dermed nyttede det heller ikke noget, at kæresten kastede sig i vandet for så ville pigerne med stor sandsynlighed ryge i samme retning, da de to piger tilsammen vist vejer mindre end han gør alene – og jeg, der sad i en kano med den store dreng, kunne ikke se den – og dermed var der ikke den store grund for mig til at kaste mig i bølgen brun. I samme øjeblik kom bådfarten forbi – og væk var overblikket.
Rundt regnet i det øjeblik mærkede jeg efter i mine meget meget våde cowboybukser. Jeg var kommet i tanke om, at jeg da vist havde lagt pengene i mine bukser, da jeg havde købt is .. og ganske rigtigt. 860 meget våde kroner var at finde der.
Vi prøvede at finde jakken igen – men kanoerne drev – og vi mistede orienteringen. Vi kunne ikke fornemme, hvor det var ,vi havde set den.. Vi besluttede hurtigt, at det ikke var det værd.. At vi havde to storfrysende pigebørn, der bare skulle have det våde tøj af .. NU. Så vi padlede hjem med uforettet sag.
Kæresten fik varmet op i bilen – og de så stykker tøj i bilen, blev hurtigt tilbudt de to piger. De varme tøj bekom dem godt – ligesom varmeblæser i bilen er en underkendt fornøjelse. Vi andre tre dryppede bare videre..
Jeg varmede mig under den dejlige dyne med ham, der kysser så fantastisk helt tæt på, da al åvandet var vasket af – og tøjet lagt til tørre. og alle havde fået deres varme cacao.
Tak sagde jeg stille.
For hvad? Spurgte han.
Tak, fordi oplevelsen var fantastisk – og ikke endte med at blive dårlig, bare fordi jakken forsvandt. Tak fordi du ikke blev sur eller irriereret.. Tak fordi oplevelsen var vigtigere end jakken.
Han smilede bare.. For oplevelsen: Den var dejlig!