Er du på røven? Så kan det ikke betale sig at være nyforelsket, skulle jeg hilse og sige.
På en eller anden måde står oplevelserne og behovene for både hint og andet i kø. Og den primære fællesnævner er: Det koster penge!
Først og fremmest skal jeg jo være lækker. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har fået så meget nyt tøj. Så meget LÆKKERT nyt tøj, vel og mærket. Og det er såment end ikke fordi jeg bare køber løs. Ham, der kysser så fantastisk, er vidunderlig sød til at komme med et par sko, en taske eller en jakke.. Så det er ikke bare mine penge, der fosser ud af statskassen.
Dernæst er der behovet for at opleve ting sammen. Resturantbesøg føles som det mest naturlige i verden. At sidde der i stearinlysets skær og smile indlevende til hinanden, mens den ene barndomshistorie efter den anden dukker op. Maden er fantastisk – oplevelsen er fantastisk, mens pengene triller uset ud af lommen.
Jeg vil så gerne være god ved ham. Så morgenmaden, når han er på visit i weekenden, består af hans yndlingsmorgenbrød fra luxusbageren – og ikke den fra Netto indkøbte yougurt.
Og børnene – vi vil jo begge så gerne, at børnene synes det er hyggeligt alt sammen, så ture ud af huset bliver det også til. Jeg er ikke i tvivl om at hans benzinregning er steget propertionelt med hans følelser for mig. Og på en eller anden måde, er det bare ubeskrivelig nemt at kaste penge om sig, når man først er på Roskilde dyrskue – og bare gerne vil have at børnene .. alle 5 inkl. min datters veninde – er glade.
Er forelskelsen virkelig propertionel med mængden af penge, man kaster i projektet? Jeg har besluttet mig for at teste det – for min økonomi rækker ikke længere til nyforelskelse. Om en måned skulle min økonomi meget gerne være tilbage på sporet, også kaldet Singel mor til to børn med fornuft og ansvarlighed i sin økonomi.
Er det måske derfor nyforelskede ligefrem flytter sammen? Når forelskelsen har drænet kassen så meget, at det er en økonomisk nødvendighed?