Jeg kan se det i hans øjne, når han betragter mig.
Jeg er smuk.
Smukkere end jeg har været i årevis. Smukkere end vægten fortæller mig. Smukkere end det spejlbilled, der stirrer tilbage på mig.
Måske er det fordi læberne efterhånden er blevet så velmotioneret, at de konstant er bløde og smager af de sidste kys. Måske, fordi nakken, fødder og hænderne konstant bliver holdt, masseret og nusset for. Måske fordi glimtet i øjet nærmest er kronisk, så længe han er i min nærhed – og fordi smilet efterhånden sidder grundigt fast om min mund.
Eller måske fordi jeg gør endnu mere ud af mit tøj – og bruger energi på at tænke over, hvordan lokkerne skal sidde. At de fodformede plader fra 1999 er udskiftet til sidste skrig af en sommermodel anno 2008.
For det er jo det, der sker. Mer´ vil have mer´. Når jeg er smuk i hans øjne, vil jeg blive ved med at være smuk i hans øjne – koste hvad det vil. Jeg elsker at han ser på mig med grådighed og smil i øjet. Og jeg nyder, at han holder mig lidt ekstra tæt ind til sig, når vi sammen går gennem byen – for stolt at vise hele verden, at “hun er min”.
Og dermed er verdens dejligste spiral indledt.
Det er så vildt at få lov til at være med på sidelinien i din forelskelse og dit forhold. Man bliver jo helt misundelig……
Jeg har det ligesom Katja 🙂 man bliver nemlig misundelig….
Jeg kan mærke at jeg savner nærheden fra et andet voksent menneske, men ved også at det ikke er nu det kommer til mig. Jeg har troen på at interessen for en ny mand kommer en dag, måske hurtigere end jeg selv ved. Min exmand er jeg helt færdig med, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål. Dem får jeg nok aldrig svar på.
God søndag