Dette er nu officielt 5 år siden. Tænk – min lille dreng er slet ikke så lille mere.

Det er underligt, som vi fejrer vores dejlige afkom – og fester dem til, når stedet hvor der sker mest på sådan en fødselsdag er i morens hoved.

Jeg vågnede kl. 4:30 og smilede ved mig selv ved tanken om, at “nu gik vandet snart”. Efterhånden som klokken nærmede sig de 8, huskede jeg 112, der var ved at knække sammen af grin over, at jeg ville “bestille en ambulance til om 30 min”. “Du ringer bare igen, når du skal bruge den” og ganske rigtigt. To søde mænd stod klar 6 minutter efter, jeg havde ringet.

Da børnehaven satte sig til bords og begyndte at lave “lav-selv-pizza” tog jeg en mental tur til hospitalet. Hvor jeg dog husker, at veerne bed – men at de ikke var værrer end at min dejlige datter – (og tænk – hun var ikke meget størrer end min søn er nu) ikke var bekymret eller bange. Jeg husker, hvordan onkel hentede hende – og hvordan veerne tog markant til i styrke, da hun først var i trygge hænder – væk fra mig.

Klokken var omkring 10, da alle børnene legede på gulvet med alle Jonathans legoting. Og jeg huskede hvordan min eksmand der – om morgenen ringede til sine kunder, for at aflyse. “Ja, det er min kone. Hun er gået i fødsel”. Jeg husker veernes styrke og ureglmæssighed – og smerten – og hans grin i baggrunden. “Ja, vi må nok hellere finde en anden dag. Mon ikke jeg er optaget hele dagen”

Børnene fra børnehaven var gået hjem kl. 12 og jeg huskede hvordan lægen kom og lagde den befriende epiduralblokade i min ryg. Frihed.. Manglende smerter – ro.

Da Jonathan iførte sig sine nye rulleskøjter og insiterede på, at mor og han tog en tur ned af fortorvet, rundede klokken de 14. Og jeg huskede hvordan jeg grinende havde fortalt min datter, at “nu er det lige op over”. Hvor befriende det var, at kunne berolige hende – at have det godt nok til at tale i telefon – og vise hende, at der ikke var fare på færde – kun og alene en lillebror.

Vi var nået op igen, da klokken blev 15:00. “Så lille skat – så er du nøjagtigt 5 år” tænkte jeg i mit stille sind, mens jeg samlede Jonathans nye politistation i lego. I tankerne huskede jeg hans lille blå hoved. Hans suttende mund. Hans hjælpeløshed – og hans ufattelige skønhed. Jeg husker, hvordan det føltes i brystet, da min datter – få minutter efter fødslen stod med sin bror i armene for første gang. Jeg husker hendes måde at tilbyde sin bror en lillefinger, mens hun usikkert og forsigtigt sad med den fantastiske klump lillebror i armene.

Jeg husker, hvordan jeg så min bror smelte under vægten af sin nye nevø. Jeg husker, hvordan han blik blev intenst rettet mod denne nye fantastiske skabning.. og jeg husker, hvordan tårerne pressede sig på. Alt gik godt. Ro.. Kærlighed. Uendelig kærlighed.

5 år – er han. Han står på rulleskøjter og bygger legobyer. Han leger med sine kammerater – og snakker om, hvornår han skal i skole. Han smutter ud mellem fingrene på mig. Han er smuk, min 5 årige søn. Og hvor er jeg dog lykkelig for den dejlige dag for 5 år siden.

Alt det var Jonathan ganske uvidende om. For ham var fødselsdagen en fantastisk oplevelse, der var præget af de bedste venner, der kom hjem og så hans legetøj. Af morgenhygge – og dejlige gaver. Af 6 venner, der sang “I dag er det Jonathans fødselsdag.. ” på nær lige ham bedstevennen.. Han sang vist nok “prut” hvilket både bedstevennen og Jonathan grinede meget af. Af bad på altanen i badebassinen storesøster havde foræret ham. Af is og pizza og sol. Og følelsen af, at være verdens midtpunkt. Og af mor, der hele tiden stod lige ved siden af ham, betragtende og smilende. Og ikke mindst: med et hjerte der var ved at briste af lykke og stolthed.

/ Min søns udvikling

4 Replies

  1. Dejlig læsning denne regnfulde morgen i England, men i guder hvor må jeg dog bare snart se at få børn ;o) …et stot tillykke til jeres dreng.

  2. Et stort tillykke med de 5 år.
    Ved at jeg sidst i juni vil have det på akkurat samme måde som dig med en tur ned af memory lane 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *