Traditionen tro mødtes jeg med min veninde idag. For at julehandle. Traditionen tro, så vi listerne igennem hen over en gang brunch – og traditionen tro, fik vi skvadret mere om livet i hver sin ende, end om jul, nisser og gaver.
Som det sømmer sig hvert år, går det op for mig, hvor meget jeg savner hende. Hvor meget, jeg gerne brugte langt mere tid sammen med hende. For smilene bliver siddende længe efter den sidste latte er drukket – og bilerne er trilleti hver sine retninger.
Julegaverne er reddet igen i år. Jeg mangler officielt kun een eneste gave. Gaven til hende, jeg traditionen tro, køber gaverne sammen med.