Wafandes Gi mig dit smil knokler derud af. Det er svært ikke at smile af hans livsbekræftende reggae. Rytmen, der sætter sig som en nikken i hovdet. Det er svært ikke at nikke med. Smilet er lige inden under. Medpassagerer får et smil og en gang øjnkontakt. Nogen vælger bevist at se den anden vej. Andre smiler igen.
Jeg vælger selv.
Jeg vælger selv, om jeg vil lytte til livets mest sørgelige musik eller om jeg vil smile. Indimellem kan der være go fornuft i, at lade hjertet græde over en ulykkelig kærlighedssang eller sangen om Farmor i Herlev med Sys. Så længe jeg er valget bevidst. Så længe, jeg husker på, at det ER mit valg, at være melankolsk og trist. Ligesom det er mit valg, om jeg vil lade hjertet boble over at lykke .
Det er mit liv mine valg mine muligheder. Det er bare ikke altid, jeg husker det.