Min datter har ikke helt fundet sin indre julemand endnu. Faktisk påstår hun hårdnakket, at hun slet ikke har noget julehumør i år – og som den pligtopfyldende mor, jeg er, bestemt jeg mig hurtigt for, at det skulle være løgn.

“Jeg sætter dig på kur” proklamerede jeg. “Du skal TVANGSLYTTE juleradiokanalen i 24 timer – Kom SÅ bagefter og påstå, at du ikke er i julehumør!! Hvis det ikke virker, tager vi skrappere metoder i brug!” Det var en trussel.. For julehumøret SKAL findes. 🙂

Jeg tændte radioen – og sammen dansede vi rundt til “Last Christmas” og “LykkeJul”. Men der gik kun en time. Sådan nogle 12 årige piger er nogle forfløjne væsner – så hun havde da hverken tid eller lyst til at sidde skødet af mor – og lytte til julemusik – så ud af døren med hende.

Tilbage sad jeg – og lyttede til julemusik.

Kuren virker ubetinget. 24 timers uafbrudt julemusik – og jeg modtog min datter iført rudolfnæse, nissehue og med en mistelteen flagrende i hånden.. Mit julehumør fejlede bestemt ikke noget. Men hvad nytter det, når datteren kun blev udsat for den julefantastiske påvirkning i knap 1 timer?

Måske vores shoppingtur idag kan ændre lidt på datterens julehumør.. ellers må der vist mere drastiske metoder i brug.

/ Jul

2 Replies

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *