Det virkede først som en ganske overskuelig, lidt hyggelig opgave:

Find et hus til kæresten og mig – og vores ialt 4 børn.

Men sådan siger man nok kun, når man aldrig har været på boligmarked på den måde før. For virkeligheden er jo, at hvis vi skal finde et fælles sted, skal det være en fælles ramme. Et sted, der er vores.. i mange år fremover. Og det skal opfylde de krav, vi har. Vi skal kunne se os selv være der – tirsdag morgen, hvor den mindste har glemt sine lektier og den store leder efter sine nøgler.

Og vi skal kunne se os der, når vi sidder omkring bordet med drengene, der sidder og vapper til hinanden – mens teenagere laver flabede ansigter til sin lillebror, der griner – og ikke sidder ordentligt på stolen.

Huset skal rumme, at min søn bliver uvenner med hans søn. At min datter synes hendes mor er hamrende uforstående overfor hendes teenagerbehov. Det skal rumme, at hans søn står og hopper for at holde sig – mens min pige mener, at toilettet i den grad er stedet, hvor hun skal rette make-uppen .

Og han og jeg skal sidde i sofaen og se dødsygt tv -mens vi smiler og skåler i rødvin. Og nyder roen, mens ungerne er hos hver deres biologiske andet ophav.

Og pludselig dukker “krav” op. Da processen startede, var det med ydmyghed: Der skal bare være plads til ham og mig – og vores ialt 4 børn. Men virkeligheden indhentede os hurtigt. For reelt vil vi jo gerne have, at forældresoveværelset ikke ligger sammen med drengenes .. Og drengene måtte også gerne være sammen.. altså tre værelser lige i rap. Men min datters værelse, skulle helst være sådan at hun kunne få fred for drengene.. Så det skulle helt være i den tredje ende .. Og så er der lokaltionen. Der er 3 skoler, der skal passe i afstand. To toiletter er nok også ret nødvendigt. HOV.

Og kravene blev vildere og vildere: Værelserne skal være rimelige i størrelse – og der må meget gerne være et fællesområde, hvor der kan bygges lego eller skydes med Nerf. Og værelset til min datter: Der må gerne være egen indgang, thekøkken .. Eller

Inden man ser sig om, knokler drømmene derudaf. Udestue, pejs, nyt køkken.

Og alt andet lige er pengene begrænset.

Nu har vi set på en række boliger. Vi er enige om, at vi ikke er helt købeklar endnu. Der mangler lige nogle måneder. Ikke desto mindre har vi fået set, hvad der er at se. Der er mange boliger til salg. Fælles for dem er, at når vi er der, er et spørgsmål om, hvor der skal sættes en væg op – eller opsættes et vindue. At finde et hus, der pr. fødsel imødekommer alle vores drømme, virker nærmest som utopi.

For hvis det ikke er et spørgsmål om at rejse en væg – og vælte en brændeovn – så er det mavepusterfølelsen af, at fjernsynet da aldrig ville kunne stå der på endevæggen.  Og selvom gangen er fed, så er stuen underlig skæv og sær at møblere.

.. og så var det vi kom forbi eet, der som udgangspunkt har det hele.. uden luksusen.. men med pladsen – og goe muligheder for at hænge sjælen på sømmet i stuen. Lige nu sidder sommerfuglene i maven – for måske! Samtidigt med, at alt i os siger “ja ja – hvis det ikke bliver her, bliver det det næste sted”.

/ Familie, Hverdagen .., Min mand Ricky

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *