Karen Jespersen godtede sig der i studiet igår. Der var en debat med hende og en S dame med udgangspunkt i at vi nu har 90.000 danske børn, der lever under EUs fattigdomsgrænse.
Første manøvre var at ændre “fattigdomsbegrebet” – vupti. Nu er der kun 40.000 børn, der er fattige. Jeg tror, jeg vælger at hænge min hat på de 90.000 børn.
Vi fulgte historien om en kvinde, der var enlig mor for sin datter. Hun boede i København – og havde 1000 kr om månenden til mad og forbrug til hende og datteren. Det er ikke svært at se, at det kan være overordentligt svært at få et liv til at hænge sammen på de penge.
“Jeg NÆGTER at sætte kontanthjælpen højere op end mindstelønnen” tordnede Karen Jespersen igen og igen – trods at ingen havde foreslået denne løsningsmodel.
“Og i øvrigt så er der jo en logisk forklaring til kvindens fattigdom”, smæskede Karen sig. “Ja – for hun har jo GÆLD!! Og så har hun en husleje på 7000 kr for en bolig i København”
Jeg tog mig til hovedet. Helt nøjagtigt HVOR dum kan man være?
Man må altså ikke være fattig, på kontanthjælp – og forvente at kunne leve, hvis man har gæld! Det er altså det, regnestykket har taget sit udgangspunkt i. “Hvad kan vi byde mennesker, der ikke har nogen gæld at leve for om måneden som absolut minimum?” Det er så tilsyneladende det, kontanthjælpen tager sit udspring i. At det er dyrt at være fattig er vist noget, Karen Jespersen og Venstre generelt ikke lige har styr på. Måske fordi de ikke selv er det?
De fleste mennesker har en forhistorie. Og LANGT de fleste mennesker har af en eller anden grund en gæld af en slags. Netop dem, der ender på kontanthjælp, havner der jo typisk, fordi livet spiller dem et puds. De mister måske arbejdet – må sælge huset med tab, de får gæld fordi de skal betale et indskud. Når tingene først går galt, så river de typisk flere ting med sig. At kontanthjælpsmodtagere ofte har gæld overrasker på ingen måde mig.
Men lad os for eksemplets skyld bare lade som om at en kontakthjælpsmodtager SLET ikke har nogen gæld. Og dermed har 1500 – måske ligefrem 2000 kr at leve for om måneden. Jamen – er det meget svært at forestille sig, at sådan et menneske på et tidspunkt kommer til at stifte gæld? Er det meget svært at forestille sig, at en ny cykel – eller en sofa kommer til at vælte budgettet så man må tage betalingskort eller bankgæld i brug?
Og så kom Karen Jespersens trumfkort: “Hun kan flytte i en billigere bolig”. Karen Jespersen kunne så berette, at 3/4-dele af alle lejeboligere i København koster under 4000 kr om måneden. Det synes jeg er godt at høre. Jeg gælder mig så til at høre, hvordan man kan få fat i de boliger – for det er garanteret ikke kun vores eksempel ovenfor, der er interesseret i sådan en.
Men skulle hun få fat i en, så skal hun stable et indskud på benene.. Hendes boligstøtte vil falde markant – og dermed får hun rundt regnet det samme udbetalt hver måned. Dog med den undtagelse, at hun bare vil have en dårligere lejlighed og en endnu størrer gæld, at afdrage på. God løsning, Karen.
Det ER en ond spiral, at være så fattig – for der ER ingen løsninger. Hvis du og jeg tjener 1000 kr ekstra – så får vi omkring 500 kr i pungen. Det er vi voldsomt utilfredse med! Hvis vores mor i ovenstående eksemepel får 1000 mere – fordi hun kommer i arbejde el. lign – så er der maks 100 kr tilbage til hende – for ud over, at hun skal betale skat, som dig og mig, så skal hun også betale mere til SFO – og hendes boligstøtte falder.
Den nuværende regering har INGEN forståelse for mennesker, der har mindre end 300.000 kr at gøre godt med om året.
Der findes tre slags løgne: De sorte, de hvide og statistik. Den sidste brugt med stor flid.
Fra mit rimkogeri fiskede jeg dette:
Efter rigtig mange, mange år
hun med dette kloge råd forlod sin Folketingstaburet
og lod en ung fremadstræbende kvinde tage fat:
Husk, hvis du vil som politiker have gode kår
i rigtig mange, mange år:
Sandheden er altid det dyrebareste vi har,
derfor på den altid spar!
KAREN JESPERSEN – FRÆK SOM EN SLAGTERHUND OG DUM SOM EN DØR.
Det kunne være morsomt, nærmest lyde som en joke – hvis det ikke det er den skinbarlige virkelighed.
Desuden skal hun flytte langt væk fra København, ja ikke Karen Jespersen, selvom man kunne få lyst til at slå hende med noget hårdt, men den enlige mor, sydsjælland eller et andet uattraktivt sted, hvor arbejdsløsheden er endnu højere og det mente Fru K vel ikke, eller hvad?
Barnet og moderen langt væk fra deres sikkert spinkle netværk, da der er mellem 8-20 års ventetid på de “billige boliger i København, og så er vores mor vel ikke enlig mor længere? Jeg mener, barnet er nok blevet voksent – førend den “billige” boligdrøm bliver en realitet. Man er i øvrigt nødt til at tage, hvad der byder sig et- toværelses lejligheder for overhovedet at få en fod indenfor i et boligselskab, det er det eneste der kan virkeliggøre den korteste ventetid.
Netværket smuldrer ofte for de fattige, de føler sig underlegne, kan ikke invitere til andet end omelet, lever sikkert i forvejen af spaghetti og ketchup. De fattige må holde sammen, men ingen forstår den ydmygelse, det er ikke at kunne give sit barn “tøjet” og “skoene”, som de kære små er indoktrineret med, er det eneste acceptable. Jeg tør væde på, at moderen ikke får noget til sig selv i sit forsøg på at undgå, at barnet skal blive udstødt af klassekammeraterne. Her starter for nogen en endnu ondere spiral, barnet bliver kriminelt- opmuntret af samfundet og den tilstadighed skiftende mode. Nu risikerer samfundet ligefrem at opmuntre barnet til kriminalitet. For ikke andet end om så bare at blive accepteret blandt de andre unger.
Jeg var også ved at tage mig til hovedet, da jeg så DR1 med Karen Jespersen (V) og Mette Frederiksen (S) i går aftes. Jeg ved da, hvem jeg ikke stemmer på!
Vi jeg kunne stemme – og det kan jeg ikke – og hvis jeg boede i Ballerup kommune – og det gøre jeg ikke – vil Mette Frederiksen helt klart få min stemme.
🙂 Men det kan jeg 😉 Og der bor jeg … næsten