Vi havde kun lige fået den pakket ud og samlet, før Jonathan formåede at gøre det, han ellers aldrig rigtig fik gjort på den gamle cykel: Han væltede.

Forklaringen er simpel: Cyklen er lidt for stor. Der mangler lige 4 cm, før knægten kan rører jorden med benene.. Derfor: Første gang han skulle stoppe, sætte han bare fødderne i jorden, som han plejer.. men hvor der plejer at være jord, var der nu luft – og cyklen væltede ned over ham.

Vi gik i træning bagefter. Vi øvede hvordan man lader cyklen vælte lidt til siden og får fodfæste, før man stiger af. Og det hjalp.

Balancen på den nye cykel fejler eller ikke noget. Han cykler hurtigt og effektivt.. Men den ER lidt for stor – og hans mor er lettere bekymret hele tiden. Vi skal starte forfra med træningen af bremsemetoder, for Jonathan magter ikke helt at bremse korrekt – hvilket blandt andet har resulteteret i, at han – i stedet for at følge stien i et sving, endte ude på marken – godt forskrækket over, at cyklen ikke gjorde, som han ellers havde bestilt den til.

Men der er fast på – MEGET fart på.. Også mere fart end moren bryder sig om. “Slap nu AF” blev mormor ved med at sige. “Han klarer det fint”. Men jeg har ingen negle tilbage. Og naturligvis har hun ret. At nyt kræver lidt øvelse.. og lige om lidt cykler han på denne cykel, som om han aldrig har lavet andet. Den nye cykels hjul er på 16” . Den kostede 665 (tror jeg det var) mod næste 800 kr for den gamle cykel.. og rent kvalitetsmæssigt er der STOR forskel. Den nye – og billige cykel – er langt bedre, langt mindre legeagtig og langt mere robust, end hans lille blå legecykel. Nu er det en rigtig cykel.

/ cykel, Min søns udvikling

6 Replies

  1. 🙂 Det er nu ikke så slemt, som det lyder.. Og du er da selv fortaler for den gode motion 🙂 Men kom I bare an. Mon ikke M kan blive inspireret alene af det faktum, at Jonathan cykler?

  2. Vi har lige købt en fin 12″ Everton til vores yngste m. støttehjul, for det skal jo lige læres først 😉 Det er ikke mange måneder siden, at han var vuggestuebarn – og nu er han i fuld fart med udviklingen til at blive en stor dreng.
    Jeg synes, at det er rigtig flot, at Jonathan allerede cykler uden støttehjul (og har gjort det længe)!

  3. Tror desværre ikke han lader sig påvirke på den måde – han har set TS Lea hjule rundt og prøvede da også halvhjertet i 10 sekunder, men det var så ikke sjovt….Tror han selv vil bestemme hvornår det skal være – og man kan jo sagtens cykle med støttehul også – det kommer alligevel til at vare noget tid før jeg synes han er kapabel til at tage en tur til Damhussøen – her er jo trods alt noget mere trafik end hos jer – og turen er alligevel pænt lang.

  4. Hvis jeg skulle have “ok” fra Jonathan – så havde han sagt “nej” – da jeg tog støttehjulene af!!!
    Han forstod ikke, hvad det betød, at kunne cykle uden – og derfor kunne han ikke se relevansen. Først da han følte sig sikker (og han reelt havde kørt uden støttehjul i to dage) blev han SUPERglad.
    Så: Jeg ville bare flå støttehjulene af, og sige “se min dreng. Nu skal vi lege”.. Og så prøve.
    Og så 1) GRINE… MEGET..
    2) Være sikker på, at knægten føler sig tryg.. Altså HELE tiden bekræfte ham i, at “mor HOLDER fast.. det LOVER jeg” – og så vitterligt først begynde at give slip når du er 110 % sikker på, at han godt kan klare en meter – hvorefter du griber fast i ham igen.
    Jeg har fået mest ud af, at holde knægten på skulderen, da jeg har en fornemmelse af at et langt kosteskaft “koster” i balancen.. Når sådan et kosteskaft først falder til een side – så falder cyklen skisme med.
    Mange hilsner
    Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *