Hele mit voksne liv, har jeg boet til leje – for det der med at købe kunne jo gå galt. Og så var der også lidt det der med at få pengene til det. Og modet til at forlade det, man egentligt var glad for.

Men nu er det slut. 1. juli flytter jeg officielt. Og det er på alle måder nyt og anderledes. Manden er en anden. Det er et hus – en ville – frem for en lejlighed. Jeg er ejer – ikke lejer. Og så er det i en ny kommune. Det er første gang i mit voksenliv, at jeg flytter fra en kommune til en anden. Det er første gang min søn overhovedet skal flytte. Det er første gang på så mange måder.

Derfor blev underskriften på opsigelsen da også skrevet med mit hjerteblod. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er det rigtige at gøre. Men derfor er 12½ år i samme lejlighed stadig længe.

Photo

Mit liv nåede at bevæge sig uendelig langt i netop de rammer min nuværende lejlighed gav mig.

Jeg fik min søn. Jeg blev gift. Min datter startede skole. Vi blev selvstændige. Jeg skiftede job et par gange – og min datter blev syg. Min søn startede skole -og jeg blev skilt.

Jeg fandt ud af, hvad det vil sige at være enlig mor med to børn. Jeg fandt ud af, at jeg kan – at jeg ikke falder til bunds, uanset hvad der måtte ske. Og jeg fandt min nye kæreste.

“Jeg opsiger mit lejemål”.. så let kommer man videre. Det føles helt ærligt ret underligt.

/ Vi flytter i hus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *