Det er ved at være aften på feriekolonien. Jonathan tuller rundt og hygger sig rigtig godt. “Mor, hvor bor jeg ?” spørger han, velbegrundet. 12 døre ligger på rad og række – og intet rigtigt skiller den ene dør fra den anden.
“Se Jonathan. Jeg fandt nogle sten.” Jeg tog to store sten op, og lagde dem på “vores” dørtrin – foran døren. “Nu kan du se, hvor vi bor. Du skal bare se efter stenene”.
Jonathan går resolut hen og tager stenene op, åbner døren, og går ind med stenene på det lille værelse.
“Men Jonathan, så kan du jo ikke se, hvor vi bor!” siger jeg, hvortil Jonathan siger: “Mor, der er jo mørkt udenfor. Jeg kunne ikke se stenene!” Nå ja.. Det er vel også en form for logik 🙂