Det var idag læsekoden for alvor blev knækket. Der er ikke længere grænser for, hvad for ord, knægten kan læse. “Trådvarefabrik”! blev der læst – med et drillende grin. Når man kan læse det ord – uden rigtig at have svært ved det, men “bare” skal smage på hver enkelt stavelse – så kan man godt læse, synes hans mor.

Det lyder så sødt, når han står og staver sig igennem et ord. “Ik-ke i ru-te” konkluderede han, da bussen kørte forbi. “Mor – hvor lidt Brøndby strand S T henne?” “St. er en forkortelse for Station” – forklarede jeg. Der gik kun et øjeblik, før en bus kørte den anden vej – og knægten godt kunne se, at den bus skulle til Kok-ke-dal station.

IMG 0055

Det er så fascinerende at se, hvordan koder knækkes. Og læsekodens knæk kan i den grad se på dagens fem linier dagbog – dagens skrivetræning. Dag for dag bliver de mere og mere læsbare. Idag er de så læsbare, at jeg ikke har “oversat” nedenunder.

Jeg elsker den dagbog – for jeg elsker det faktum, at når den er fyldt, så negler jeg den og gemmer den, til han bliver stor. Jeg glæder mig til at se konfirmanden Joanthan sidde og stave sig igennem, hvad han lavede den 23. maj 2011.

/ Min søns udvikling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *