Egentligt er det lidt underlig: Psykologer har i årtier forsket og undersøgt alle mørke afkroge af sindet. Men af en eller anden årsag – så har det været lidt “plat” at studere det modsatte. Hvordan får man et godt liv? Hvordan bliver man lykkelig?

Det har “Positiv psykologi” ændret på. Her har psykologier netop sat sig ned og forsket i, hvordan vi mennesker får det bedre.

Og på en eller anden måde, så er det allerede plat der – for nogen.

Jeg var på et fantastisk inspirerende kursus i december i netop det emne: Positiv psykologi. Og det var en underlig, underlig affære. Jeg troede, jeg skulle på kursus i, hvordan jeg bliver gladere – men i virkeligheden viste kurset sig langt hen af vejen at være forklaringen på, hvorfor det, jeg tidligere har gjort, netop virker. Det er ikke bare mig, der er underlig. Psykologer har bevist, at det, jeg gør, er lykkefremkaldende, glædesvækkende og smilfrembringende. Nøjagtigt som jeg selv har oplevet.

Jeg lærte utrolig meget på utrolig kort tid. Og jeg fangede mig selv i, i højere og højere grad at vide inderst inde, at det er noget, jeg vil arbejde på resten af mit liv. Nogen gange aktivt – nogen gange som gode, sunde vaner, der bare ligger på rygradden. Ikke at jeg skal følge positiv psykologi slavisk. Jeg vil gøre nøjagtigt som psykologen, der underviste, forklarede os: “Lyt, lær – og tag det med jer, der giver mening for jer”.

Men det bliver ikke sidste gang, jeg vil søge inspiration fra en uddannet psykolog indenfor emnet.

Jeg er bare bruger. Jeg er bare hende på gulvet, der prøver at gøre det, der føles rigtig for mig. Men fremover vil jeg skrive mere om mine oplevelser. Du er hjerteligt velkommen til at læse med. Du er velkommen til at kommentere og du er meget velkommen til at skrive om dine egne oplevelser. Fremover vil denne blog handle rigtig meget om positiv psykologi – i praksis og brug.

Chrysanthemum

/ Positiv psykologi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *