Det er videnskabeligt bevist:

Negative tanker fylder. Oftes er det noget vi kan gruble over. Noget der fylder. Noget, der ikke er rart. Og ingen af os kan gå ramt forbi. Naturligvis tænker alle negative tanker – indimellem. Lys

Positive tanker er luftige. Små “puf” – der kommer, luner og forsvinder igen. Som små stjerneskud.

Nu er det så, at de der forskende psykologer, har fundet ud af, at negative tanker har negative konsekvenser indeni os. Negative tanker gør, at vores kreative evner ikke rigtig kan udnyttes. Tænk tanken: En mand står foran en sabeltiger. En negativ tanke slår ned i vores mand. “Shit! Dette er noget LORT”. Hans hjerne skal ikke kunne langtidsplanlægge. Hans hjerne skal ikke kunne analysere. Den skal heller ikke kunne være kreativ eller samarbejde. En hjerne, der står overfor en sabeltiger skal handle på ren refleks – og komme ud af situationen – lige nu.

Problemet er så bare, at de negative tanker man har, når man sidder midt i et gruppearbejde i skolen, fordi hende den lede tøs er med i gruppen, har samme konsekvens for evnen – som hvis hende den lede tøs var en sabeltiger. Vupti er der lukket på øverste etage for kreativitet, samarbejde, langtidsplanlægning og analysering. Og se – det er uhensigtsmæssigt.

Forskerne har undersøgt,hvor kurven knækker. Hvornår bliver der lukket op for kreativiteten, for evnerne til samarbejde, for de analytiske evner og for evnerne til at langtidsplanlægge. Og når man er forsker, så går man op i decimaltal. Resultatet blev, at tænker man 2,9(Og så et meget langt decimaltal) positive tanker, hver gang man tænker een negativ, så er der åbent for alle sluser. For ligesom at kunne være med, kan det oversættes til, at vi har brug for tre positive tanker, for hver gang, der dukker en negativ op.

Og så er opgaven så: Hvordan i alverden får man så tænkt de der positive tanker? Man kan jo ikke gøre for, at man tænker trist, ulykkeligt el. lign. Eller kan man?

 

For her dukker første konkret forandring op.
“Skriv dagens tre gode..:”

Hver aften fatter jeg min kuglepen, og skriver i min dagbog. Og hver aften skal jeg skrive tre gode ting, fra dagen der gik. Hver dag. Ikke noget med at snyde. Ikke noget med at sige “det var en møjdag”. Tre gode ting: Intet mindre.

Forandringen var til at læse allerede efter 3-4 dage. Først og fremmest bliver dagbogen lettere og lettere at skrive. Det er nemmere og nemmere at finde de gode ting. Det er som om jeg har tunet ind på en kanal i hjernen – og da kanalen først gik klart igennem, skal jeg ellers love for det buldre derudaf.

For pludselig kan jeg se det vidunderlige i det små.

På vej hjem, får jeg øje på den smukkeste solnedgang. Og når jeg siger “godmorgen” opdager jeg, at min kollega smiler ekstra bredt netop idag. Indimellem smager kaffen bare bedre – og lykken kan findes i noget så enkelt som nyt nyvasket sengetøj.

Dertil kommer alle de gange, jeg bliver bedre til at se mine børn. MÆRKE dem. Mærke, at de er glade, smilende, lykkelige – eller bare har det rart. Jeg kan blive helt varm indeni ved lyden af min søns grin.

Det er som om hjernen er gået op overarbejde – bare for at finde rare ting, jeg kan lune mig i – alene fordi jeg skal skrive tre ting ned i aften. Det er slet ikke med vilje – men med alle de daglige smil, forsvinder alle de grå skyer lidt i baggrunden. Skidtet virker!

/ Positiv psykologi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *