Jeg har fulgt debatten lidt mht. prøven, man for fremtiden ønsker nye statsborgere skal tage, før de kan få deres statsborgerskab. Jeg har været meget skeptisk – og har været meget afvisende overfor tanken. Nogen af de spørgsmål, der har været fremme i medierne, har jeg mildest talt rynket på næsen af – for det har været ting, der selv for indfødte danskere, ikke har nogen relevans – og i særdeleshed noget, ingen aner noget om.

Men nu har jeg lige taget testen på jp.dk’s hjemmeside.

Der var RIGTIG mange spørgsmål, som ikke på NOGEN måde kan forsvares i forhold til det, at blive dansk statsborger. Der var rigtig mange ting, man skulle vide om Danmark, som er HAMRENDE ligegyldige.. og som alene er et spørgsmål om at kue de mennesker, der søger statsborgerskab. Hvor meget selvstændighed har Grønland? Øhhh…. hvorfor er det relevant?

Men den sidte omgang spørgsmål.. der blev jeg alligevel mere blød.. for. Rigtig mange af de spørgsmål handler om ting i vores samfund, som for os er selvfølgeligheder – men som faktisk er vigtigt at vide, hvis man skal kunne deltage på lige fod i en samfundsdebat – eller bare i vores samfund.

Ting som f.eks. hvem der betaler kirkeskat. Eller hvem der har forældremyndigheden over børn, når man er gift. Hvad med det faktum, at vi har fagforeningsfrihed – og at man ikke kan tvinges i en fagforening? Jeg kender til mere end een fagforening, der kunne være beskidt nok til ikke at nævne dette, når de prøver at presse nye medarbejder ind i “fællesskabet”.

Eller hvem kan inkasserer skat? Det er da hensigtsmæssigt at alle ved, hvem der kan inkasserer skat, når nu erhvervsdrivende konstant og hele tiden bliver ringet op af plattenslagere, der kan fortælle at “din erhvervsregistring er udløbet.. Vi opretter den straks igen.” For at have en chance for at kunne se igennem sådan en djævlsk telefonsælger, er det nødvendigt at være klar over, at vedkommende IKKE har ret til, at kræve penge ind.

At det er forbudt at forskelsbehandle mennesker grundet køn, race eller seksuel præferencer, er da også noget rigtig mange udlændinge – særligt af andre racer, bør vide. De skal vide, at bliver de generet grundet deres race, så er det kriminelt, og de kan få politiet og domstolene til at hjælpe dem.

Der er faktisk rigtig mange af spørgsmålene, som er vigtige at vide svarerne på, når man er dansk statsborger – ganske enkelt fordi man skal kende sine rettigheder. Om man så skal “bevise at man har fattet rettighederne” ved at blive testet – eller om der “bare” skal være et krav om, at man på en eller anden måde skal tilegne sig den mest basale viden om landet (F.eks et kursus på en time eller fem) det er jeg så mere ligeglad med.

Så er spørgsmålet bare: Hvor går grænsen for “viden, man har brug for som borger i Danmark” og “Viden, der reelt kun har til hensigt at få dig til at se dum ud, fordi du ikke så kampen i 1992”.

/ Mine meninger

16 Replies

  1. Jeg har faktisk siddet og læst samtlige spørgsmål i testversionen igennem. Jeg har det nok som dig – de spørgsmål om hvordan samfundet fungerer, synes jeg er berettigede, men alle de historiske og kulturhistoriske spørgsmål (som rigtigt mange danskere heller ikke kan svare på), gør mig lidt gal.
    Var Vilhelm Hammershøi:
    �� A: Kunstmaler
    �� B: Videnskabsmand
    �� C: Opdagelsesrejsende
    Jeg kender godt svaret, men hvor mange gør det? Tilgenglæd kan jeg overhovedet ikke svare på spørgsmål om sport. Gør det mig til en ringere dansker?

  2. Kultur og sportsdelen er også der, hvor jeg har det sværest – for reelt hvor meget er det nødvendigt at vide om DK for at kunne være “helt” med? På den ene side er en vis basisviden vel nødvendig – men på den anden side: På den anden side – hvor går grænsen?
    Med venlig hilsen
    Pernille

  3. Jeg vil lade min spanske mand, som har boet her i 13 år, arbejder, fungerer og lever på fuldstændig ligefod med os indfødte danskere, tage testen i aften. Interessant at se hvordan han klarer den.

  4. Pernille: Nej det er ikke nødvendigt for at fungere i samfundet, men en reel viden om diverse ting kan være et sundt tegn på at man engagerer sig.
    Nødvendigheden er nok større hvis man vil deltage i jeopardy eller spille TP med vennerne.

  5. Den spanske mand bestod testen med 32 rigtige på 9 minutter.
    Jeg har nu læst lidt nærmere på oplægget, og synes faktisk at det er ret fjollet. De 400 offentligtgjorte spørgsmål er tilsynelandende de faktiske der bliver valgt af til prøven. Heraf 35 stks plus 5 ukendte, men aktuelle. Alle indvandrere får en bog der omhandler spørgsmålene i tekstform, plus listen over spørgsmål og svar. Det kan man sgu da sætte sig ned og lære udenad. Hvad er formålet?

  6. Selvfølgelig er tingene gode at vide – for “almen dannelses” skyld. Men jeg forstår ikke behovet for at indføre prøver i danskhed for at “begunstige” nogen med indfødsret. Sammen med den øvrige politiske linie emmer det – for mig – virkelig af en lukkethed, som jeg ikke bryder mig om.

  7. Jeg synes, at dét at man indfører en sådan prøve, blot er endnu et udtryk for, at Danmark er blevet et land, hvor man rykker sammen og forsøger at holde det/de fremmede ude…
    Det leder mine tanker hen på et samfund, der er for de få – de “rigtige”…
    Og det giver ikke mig den ringeste følelse af, at man på en god og nødvendig måde værner om danskheden. Fordi man evt. består så’n en test, er det da ikke ensbetydende med, at man i ånd og handling vil være den type dansker, som åbenbart efterstræbes…
    Øv, hvor er vi bare blevet et land, der er bange for at give nogen noget altså…

  8. Gør det så meget om det er udeadlære – eller om det er noget “man ved”. Det væsentlige er jo, at man “på rygradden” er klar over, at man får stemmeret når man er 18, at man ikke nødvendigvis behøver betale kirkeskat – og at man ikke er tvunget i en fagforening. F.eks. også den med, at man SKAL for en dommer indenfor 24 timer, er da også noget, der er godt at vide, hvis man nogensinde skulle komme i sådan en situation. Det er jo ikke bare et spørgsmål om at “nye danskere skal kende reglerne for at overholde dem. Det er MINDST lige så meget for, at de skal kende deres RETTIGHEDER, så de har mulighed for at holde på dem.
    Man kan bruge et HAV af samfundsundervisningstimer til at gå igennem de enkelte spørgsmål og spørge “hvorfor er det sådan” .. men reelt set, er mange af spørgsmålene jo bare noget, der er godt at vide.
    Jeg fatter så endnu mindre, hvorfor man skulle vide, f.eks. at vi vandt EM i 92 eller at Absolon grundlagde København. Det er da ikke noget, nogen for noget ud af, at alle nye danskere kan “udenad”. Hvis man skal vide, at Absolon grundlagde København, så skal man jo også vide selve “grundhistorien” – ellers er det jo bare sådan et Trivial Pursuit spørgsmål, der ikke giver nogen mening iøvrigt. (For han kunne vel lige så godt hedde Harald Blåtand, hvis man iøvrigt ikke skal vide mere om manden!)
    Grønland, Island og Færørerne kan jeg slet ikke se relevansen til – og EU.. Ja – noget af vejen, fordi man som dansk statsborger kan bosætte sig frit i EU.
    Jeg er stadig for “rettighedsspørgsmålene”. Jeg synes det er rimeligt, at man skal vide noget helt helt fundamentalt om samfundet, man ønsker at kalde sit. Men kulturspørgsmålene og EM i fodbold kan de stikke op hvor de er højeste, når de plukker jordbær.
    Mange hilsner
    Pernille

  9. Så synes jeg faktisk den er god nok – der er 28 af de spørgsmål man bør kunne og samtidig er der mulighed for at nogen ved noget om det ene og nogen noget om det andet. Jeg havde 2 fejl og var helt bange for at blive udvist nemlig ;o)

  10. Jeg synes egentlig spørgsmålene er relevante nok. Har prøvet dem både på JyllandsPostens og DRs hjemmesider. Jo mere man ved om danske forhold, jo lettere tror jeg det er at bo her. Man skal jo heller ikke have alle spørgsmålene rigtige (som du selv skriver i kommentaren). De fleste spørgsmål handler faktisk om samfundsforhold, Folketinget, religions- og ytringsfrihed osv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *