Vi arbejder fortsat på Jonathans sprog. Vi er meget opmærksomme på, at han hver dag bliver tvunget til at fortælle om noget, der ikke sker lige nu. Men noget, der skete for lidt siden – eller igår.. eller noget, der måske skal ske imorgen.
Det er tydeligt, at der sker noget på den front. Han er blevet bedre til at forstå, at der kan være en værdi i, at dele oplysninger om andet en konkrete behov lige nu og her.
Igår fortalte han – uden opfordring – at den ene pædagog havde fortalt, at den anden pædagog ville komme tilbage fra ferie – så hun ville være der, når vi kom over i børnehaven.
Stor var mit smil, da hun ganske rigtigt for første gang i tre uger, sad og hyggede med ungerne. Og Jonathans gensynsglæde var spontan og direkte. Det er dejligt, at jeg nu i højere grad kan få lov at følge med i hans verden. At han forstår, at det er nødvedigt at sætte ord på, for at jeg forstår, hvad han mener.
Mit favoritord i øjeblikket er “Numfe”. S’er har en tendens til at blive F’er i mange ord. Og det lyder ubeskriveligt kært. “Mor har en stoooor numfe” lyder ligesom lidt pænere, når det bliver sagt med f 🙂
Tilgengæld gider jeg godt, at han holder op med at sige “jeg gider godt”. Han bruger sætningen “Jeg gider godt…” i stedet for “Jeg vil gerne… “.
Jeg er begyndt konsekvent at lokke ham til at sige “Jeg vil gerne..” hver gang han siger “Jeg gider godt..” i håb om, at han på et eller andet tidspunkt “gider” bruge begge varianter.
Jonathan er helt og aldeles blefri nu. I går vågnede han kl. 23 og listede ud på toilettet for at tisse. Og selvom det lyder underligt, når man har mennesker på besøg, der ikke har børn, at ungen siger: “Jeg skal lige lave lort” .. og han efterfølgende siger “Nu er jeg færdig med at lave lort” – så er det tydeligt at mærke på Jonathan, at det betyder noget.. det, selv at kunne.
Og mor og Jonathan er blevet bedre til at få tingene til at fungerer på toilettet.. og hvis jeg glemmer noget, er Jonathan hurtigt til at fortælle mig at: “Min tissemand spilder, mor!” Det er så en klar indikation af, at han skal have lidt toiletpapir, så han selv kan undgå spildet 🙂
Jeg siger altså også “jeg gider godt” – og jeg er 28, men ingen retter mig (måske netop fordi jeg er 28 og burde vide bedre…hmm) Nå, men mit standpunkt lige nu er jo at stornyde alle de små søde talefejl, for hvor længe er det lige at noget lyder så sødt?? Jonathan har taget sproglige tigerspring fra gang til gang de sidste mange gange jeg har set ham – og jeg glæder mig meget til at se og HØRE ham på søndag
…Ville gerne have talt lidt med Jonathan. Jeg kender nogen der var glade for at møde ham/jer.
Kommer i ikke forbi!?
http://en.wikipedia.org/wiki/Hergiswil