Ret nemt – helt bestemt

Hver onsdag, er det samme rutine.  Jeg har fri kl. 14 – og kører direkte fra arbejde… til arbejde. Jeg skal ned på vores eget kontor, hvor jeg bogføre. Jonathan bliver passet fast hver onsdag af mormor og det udnytter vi groft, ved at få ordnet virksomhedens regnskaber.Når jeg nu alligevel er der, arbejder manden min også igennem. At han er i nærheden, når jeg bogføre, er hensigtsmæssigt. “Hvor er bonnen fra benzinen” og “Hvad i alverden er det, du har købt her?”Vores datter nyder friheden hver onsdag. Nogle onsdage bliver hun i klubben – og spiser aftensmad dernede – andre onsdage nyder hun bare freden og leger hjemme, med eller uden gæster.

Vi samles så alle sammen når klokken slår 19.00. Der står mormor i døren sammen med Jonathan – og vi har normalt kun lige smidt jakkerne.

Og hver uge er det samme problemstilling: Hvad skal vi have til aftensmad? Jeg kan røbe – næsten uden af rødme – at det ALT for ofte er endt med en pizza el. det der ligner. Det er en dyr løsning – og ikke mindst en usund en af slagsene. Jeg har været ked af det, for det faktum, at maden ikke er ok om onsdagen, er den eneste grund til, at onsdagen ikke bare går op i en højere enhed.

Og så var det, jeg surfede lidt rundt.. og fandt www.retnemt.dk

“Få alle ingredienser leveret ved døren. Og retten tager maks 30 min” Det skulle prøves. Så idag, da vi kom hjem, stod der to store flamingokasser på vores dørmåtte.

Jeg pakkede straks ud – og 15 minutter efter serverede jeg en lækker, spændende og mættende “Ceasar Salat – med karry kylling”. Det var nøjagtigt så nemt, som de skrev – og det smagte himmelsk… og jeg havde god samvittighed. For vi har spist RIGTIG sundt. Faktisk kan jeg på opskriften læse nøjagtigt hvormeget fedt, kulhydrater og protein, jeg har kastet i datteren – ligesom jeg kan læse, hvor mange kalorier, vi har spist.

Den anden pakke er til imorgen. Vi skulle finde ud af, om vi skulle bestille til to eller fire- og derfor var vi jo naturligvis nødt til at prøve to forskellige pakker.

Vi var naturligvis igennem begge pakker – og efterhånden som vi kom forbi “en lille bitte brev paprika” og “en flaske med to glas vin” kom vi altså sådan til at grine. Når de skriver, de vedlægger alle ingredienser, så mener de det. Indtil videre har jeg måtte spæde 4 spsk olie til – det er alt.
Så nedenstående billed viser, hvad vi skal have imorgen – på 20 minutter. Og jeg glæder mig allerede.

“Det er da lidt dyrt” fik min mor sagt. Men reelt synes jeg faktisk ikke det er så slemt. Vi skal betale 155 kr for mad til 4 personer. Min datter, min mand og jeg spiste idag for “2 personer” og der var nok.. men lige i underkanten, hvis min søn skulle have spist med. (Men han spiser om onsdagen hos mormor – så han går ikke glip af noget) Med en dobbelt portion er der helt sikker mad i overskud. Dertil kommer, at der reelt var flere ingredienser i pakken, end der var behov for. Vi havde kunne lægge 100 g kylling i fryseren – hvis vi ikke havde været så grådige 😉 og der står en lille kasse cherrytomater, der kun lige er taget af, som Jonathan kan få med på madpakken de kommende dage. Dertil kommer også, at jeg faktisk gerne vil betale mig fra, at “nogen gør det nemt” – for det tog vitterlig kun 20 minutter – og det var en helt anden smagsoplevelse end vores “normale” hurtigmad.

Ingredienserne var friske.. også i den grad. Idag fulgte der en halv agurk med til vores salat. Normal går der kun forholdsvis få timer, før “endeskiven” af sådan en afskåren agurk bliver kedelig – og jeg har aldrig været ude for at jeg kunne bruge yderskiven. Derfor skar jeg den da også bare af. Det var faktisk ikke nødvendigt, for agurken var så friskskåret kl. 19 – at man slet ikke kunne se, at den var “kedelig” på nogen måde. Det er alligevel friskhed!

Når vi “lige smutter i superbest” for at finde noget i en fart, ender det normalt med en bon pålydende 200-300 kr.. for nu vi alligevel var der, kom der lige nogle bolsjer eller andet unødvendigt med i kurven. Dermed er de 155 kr faktisk en besparelse.

www.retnemt.dk er alle tiders mulighed for mig, til at eliminerer den sidste rest dårlige samvittighed. For eftertiden skal vi have sund og god mad hver onsdag.

Og imorgen skal jeg lave Polpetiner i cremet sovs 🙂

5 thoughts on “Ret nemt – helt bestemt

  1. Det ku’ være, jeg snart skulle tage mig sammen til at få det prøvet 😉 Vi har tirsdag og torsdag som vores dage med knap tid.
    Det bli’r lidt for ofte til ovnbagt laks m. spinat eller et par kyllingefileter på panden med kogte grøntsager. Det er hvad min fantasi (og fryser) rækker til, når det skal gå stærkt.
    Mit (vores) eneste problem med de der madkasse er, at vi ikke spiser pasta eller kartofler – og det er der jo ret tit i dem…

  2. Jeg mener faktisk, du selv kan “vælge til og fra”. Du kan skrive, hvad du IKKE ønsker – og så er der ikke det i dine pakker. Desuden er de forslag de sender frem kun forslag. Man kan så efterfølgende gå ind og vælge at få sendt en anden menu.
    Men jo – kartofler og paska er lidt svære at komme udenom

  3. Det er da ikke dyrere end leveret pizza til fire personer – men sikkert en hel del sundere. Jeg synes, ideen er genial – også selv om det ikke lige er “den slags mad”, jeg bryder mig om.

  4. MrsBaloui – Kan se opslaget er ret gammelt, men nu gør de 🙂 Hvis ikke kan du formentlig finde andre der gør på nemtmåltid.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *